Besøg fra haven i Hune
Inspiration til julens dekorationer
SÆBY: I år har Sæby Havekreds engageret en kapacitet inden for blomsterverdenen til at inspirere forud for den kommende advent og jul.
Det er Jeppe Urban, der er uddannet blomsterdekoratør hos Tage Andersen i København. Han har arbejdet både i Belgien og Holland, i Botanisk
Have - samt haft sin egen forretning i Hjørring, inden han uddannede sig til landskabsarkitekt.
Jeppe Urban vil i løbet af aftenen fortælle, hvordan vi kan skabe nogle flotte vinter- og juledekorationer, hvor materialer fra naturen virkelig er i højsædet.
I pausen vil der være amerikansk lotteri med Jeppes flotte kreationer som gevinster.
Havekredsen er vært for lidt godt til ganen og alle er velkomne til at deltage medlemmer som ikke medlemmer
Mød Jeppe Urban onsdag 18. november kl. 19. i Manegen i Sæby.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.