Bjarno skrev en krønike

Sådan skriver Bjarno Hvid Jensen i forordet til den nyudgivne bog, ”Slægt og egn - en familiekrønike”, og det samme startede han med, da bogen blev introduceret ved en reception på Dorf Møllegård.

Så er man advaret. Man skal ikke sætte sig ned med de historiefaglige briller på for at spidde de afsnit, som virker som delvis fiktion. Et eksempel herpå dukker allerede op i 1. afsnit, hvor præsten i Albæk Sogn under sit arbejde med at føre kirkebog falder i filosofiske staver over en indførsel pr. 4. april 1763 vedrørende fødslen af drengen Christen:

- Præsten slap sin pen og faldt i tanker. Nok en lille indbygger i landet, nok en ny bonde til Voergaards gods, altså hvis han levede. Præsten sukkede, og hvis han levede, hvilken vej ville Vor Herre så berede for ham.

Faktion er det faglige udtryk for et sådan passus, hvor en faktuel begivenhed så at sige levendegøres, og Bjarno kalder det altså for krønike, hvilket er helt korrekt. Man må også indrømme, at historien bliver betydeligt mere levende på den måde, og længere fremme i samme afsnit får vi et godt indblik i de sociale forhold med herremanden på Voergaard, hans ridefoged, sognepræsten og fæstebønderne - især den førnævnte Christen Jensen.

Således bevæger vi os op gennem tiden og slægten og på et tidspunkt dukker ”Hvid-Peter” (Christen Peter Jensen) op. Han er forfatterens farfar, og blev født i 1849 og døde i 1937. Fra ham stammer mellemnavnet ”Hvid” og det er vist ikke en overdrivelse at kalde ham for hovedkilden til ”Slægt og Egn - en familiekrønike”. Det antyder Bjarno også med denne sætning:

- Hvid-Peter er jo vores slægtsgren, så han får et helt afsnit med et par sidegrene til slægten.

Hvid-Peter (1849 - 1937) var ifølge forfatteren en særdeles speciel person:

- Han har efterladt sig mere, ja langt mere end de fleste mennesker blandt almuen gjorde dengang. Han har bevaret mange af slægtens officielle papirer, og han har skrevet sine mange regnskabsdagbøger......Disse regnskabsdagbøger indeholder utroligt mange informationer, og der kunne sagtens laves et helt studium på disse.

Det gør Bjarno faktisk i denne slægtsbog, og det er fantastisk, hvor detaljeret man kan beskrive en opvækst, en ungdomstid og et voksenliv, når man har så rig en kilde. Her får man virkelig et indtryk af bondesamfundet, hvor nøjsomhed var en særdeles nødvendig dyd.

Hvid-Peter dukker op i adskillige af de følgende afsnit, og gennem ham kommer man frem til hans søn, Alexander, som er Bjarnos far. Alexander var i lighed med sin far en agtet og kendt person på egnen. Da der blev klaget til avisen over, at Alexander altid var den person, som blev citeret, når der skulle skrives noget om Thorup og omegn, svarede Elly Christiansen, som var den lokale journalist: - Alexander er den eneste, som siger noget, der kan refereres!

Og således kommer fortællingen om slægten Hvid, Familiekrøniken, til sidst frem til nutiden og forfatteren selv. Det må have været et enormt arbejde at samle alle disse oplysninger på arkiver og i kirkebøger, og Bjarno priste på receptionen, hvor bogen blev udgivet, især Per Heregaards evner til at finde frem til anerne. Men hovedparten af æren for bogen går til Bjarno Hvid Jensen. Frits Danielsen, som har produceret bogen, udtrykte det meget træffende ved receptionen:

- Mange familier vil gerne lave deres familiekrønike, men ikke ret mange formår det. Jer i Hvid-familien kan være stolte af, at nu er jeres historie samlet for eftertiden.