Frederikshavn

Blackhawks mister tre spillere

Niklas Juul Jensen vender retur til Vendsyssel Hot Shots

Niklas Juul Jensen har forladt Blackhawks for at vende retur til Vendsyssel Hot Shots.Arkivfoto
Niklas Juul Jensen har forladt Blackhawks for at vende retur til Vendsyssel Hot Shots.Arkivfoto

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Blackhawks har måttet sige farvel til et par spillerprofiler ved indgangen til det nye år. Et par solide backer har således forladt klubben, ligesom angrebsprofilen Niklas Juul Jensen efter en halv sæson har valgt at flytte retur til Vendsyssel Hot Shots.

- Andreas Nygaard skal aftjene værnepligt i Holstebro og har på grund af afstanden valgt Skanderborg som sin nye klub, fortæller Aage Gøgsig fra Blackhawks.

- Daniel Nygaard flytter til Sjælland i uddannelsesøjemed og har valgt Benløse som sin nye klub, og vi i ønsker de fraflyttede spillere held og lykke.

Det kan måske give anledning til en del panderynker på ligaholdet, men cheftræner Søren Frederiksen ser dog frem til et spændende forår.

- Vi har stadig et ungt, talentfuldt hold, som vi skal passe og pleje. Vores målsætning i ligaen har været en semifinale, og den stiler vi stadig efter.

- På trods af fraflytninger har vi mange dygtige spillere på holdet, og de unge spillere bidrager godt. Nu rykker vi sammen i bussen og tager udfordringerne op, siger Blackhawks-træneren. jop

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden