Brønderslev

Bordtennissucces ved VM i Alicante

Tre Brønderslev-veteraner deltog

De tre deltagere i VM for veteraner. Fra venstre Carsten Jensen, Peter Bruhn og Carsten Egeholt. Privatfoto
De tre deltagere i VM for veteraner. Fra venstre Carsten Jensen, Peter Bruhn og Carsten Egeholt. Privatfoto

BRØNDERSLEV: Brønderslev er en bordtennisby med stolte traditioner. Det kunne man tydeligt se ved VM for veteraner, der den seneste uge er afviklet i spanske Alicante.

Blandt de rekordmange 4.600 deltagere var der tre mand, der i denne sæson har spillet på Brønderslevs hold i 1. division. Peter Bruhn, Carsten Egeholt og Carsten Jensen gjorde det alle forrygende flot og startede med at vinde deres indledende puljer.

Peter Bruhn endte med at spille sig helt frem til kvartfinalerne, hvor han måtte se sig slået af en spansk-kineser, der er nummer 74 på verdensranglisten og i øvrigt blev suveræn verdensmester. Inden da havde Peter Bruhn i ottendedelsfinalen slået en svensker efter en flot kamp. Ottendedelsdels finalen blev endestationen for Carsten Egeholt, som efter fire sæt måtte strække våben mod en stærk spiller fra Luxembourg. De to dannede par i double, hvor de sammen spillede sig frem til kvartfinalen, hvor de blev til et knebent nederlag til et rent tysk par. Carsten Jensen spillede sig frem til en plads blandt de sidste 32.

Næste Veteran-VM er om to år i Las Vegas.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden