Aalborg

Brand giver stopfyldte busser

Alle morgenens dubletbusser i Aalborgs bytrafik er aflyst - det giver trængsel på specielt linje 2 og 14

Arkivfoto: Lars Pauli
Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret kl. 07:11

AALBORG: Det kommer til at give knas i bustrafikken tirsdag morgen, at syv af Arrivas busser brændte natten til tirsdag ved en brand på Arrivas anlæg på Troensevej i Aalborg Øst.

Det er dog lykkedes at få skrabet så meget ekstra materiel sammen, at busdriften som sådan kommer til at køre normalt, oplyser Sanne Nørgaard, der er presseansvarlig hos NT.

Men. Alle dubletbusserne i morgentrafikken er aflyst. Det er de ekstrabusser, der er indsat, så der på nogle afgange kører to busser på den samme tur for at tage trykket i myldretiden, og det kan godt give nogle gener for passagerne, siger Sanne Nørgaard. Man kommer til at stå noget tættere end normalt, og er man uheldig, så vil der være afgange, hvor busserne bliver fyldt og man må vente til den næste tur.

- Det er specielt rute 2 og 14, hvor der er mange passagerer om morgenen, hvor man kommer til at mærke det, siger Sanne Nørgaard.

Så skal man med bus, er det en god ide lige at kigge forbi Nordjyllands Trafikselskabs hjemmeside og se, om ens bus er berørt af nattens brand.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden