Brewers i finalen efter vildt comeback

Thisted Brewers er i finalen for danmarksseriehold

Rasmus Landbo Mulberg
Thisted Brewers er nu klar til finalen for danmarksseriehold. Arkivfoto
Amerikansk fodbold 29. september 2013 17:29

NÆSTVED: Thisted Brewers er i finalen i slutspillet i danmarksserien i amerikansk fodbold. I semifinalen stod holdet på udebane over for et fysisk stærkt hold fra Næstved Vikings. Sejren på 35-34 kom efter en intens kamp, der først til allersidst fandt en vinder, da Thisted Brewers leverede et fantastisk comeback.

- Det er helt sindssygt det her. Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Vi har så meget vilje til sidst. Det er ganske enkelt en formidable holdindsats, siger spillende træner Troels Kjeldsen, hvis hold var bagud 28-15 ved pausen.

-I pausen var fokus på, at vi skulle holde hovedet koldt og blive ved med at tro på det. Det måske sæsonens sidste halvleg, og vi skulle ud af kampen med æren i behold, siger spillende træner Troels Kjeldsen.

Fra anden halvlegs start var tendensen dog den samme, og Vikings kom yderligere foran.

Men så gik det pludselig stærk, og Brewers quarterback Asger Nielsen kastede en flot bold til Mike Thinggaard, der med det yderste af fingerspidserne hentede bold ind til touchdown.

Fjerde quarter vil gå over i Brewers’ historie. Først løb Nick Kristensen et fake punt til touch down, og kort efter fremtvang Brewers-forsvaret en Vikings fumble tæt ved egen end zone. Afgørelsen kom få minutter før slutfløjtet, da Nick Kristensen scorede sit andet touch down i kampen.

Thisted Brewers spiller lørdag aften finale.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...