Busselskab kulegraver rapporter
Hjørring Citybus vil ikke komme med en forklaring på de mange busfejl, før de har gennemgået synsrapporter og og politirapporter
Opdateret kl. 12:57
HJØRRING: Hjørring Citybus, der under Dana Cup turneringen kom i fokus med de mange kasserede busser med bremsefejl, vil alligevel ikke bruge mandagen til at forklare sig.
Selskabet havde ellers lovet pressen, at de ville komme med en uddybende forklaring i dag mandag, når Dana Cup var overstået.
I stedet er et større analysearbejde gået i gang i firmaet.
- Jeg er blevet sat til at analysere synsrapporter og sammenligne dem med politirapporterne. Det ser jo mærkeligt ud, at nysynede busser kort efter bliver dumpet af politiet, fortæller medarbejder, Jan Breivik.
Han tør ikke udtale sig om, hvornår selskabet har en konklusion og forklaring på hele bussagen.
Sideløbende bliver der arbejdet intenst på at få busserne repareret.
- Vi gennemgår alle busserne én for én, så de kan blive klar til skolekørslen, der snart starter, siger Jan Brevik.
Nordjyllands Trafikselskab, der har ansvaret for hovedparten af skolekørslen i Hjørring Kommune, og som Hjørring Citybus hidtil har stået for, er ligeledes kommet på overarbejde for at vurdere, om det er forsvarligt, at selskabet fortsætter med skolekørselen, eller om Nordjyllands Trafikselskab vil gå efter at få opsagt kontrakten. Det afgøres formentlig i denne uge.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.