Den varme sommer afslører fund fra fortiden på danske marker

For når kornet på marken bliver tørt og gult, kan man se, hvor der tidligere har stået gamle bebyggelser, fordi enkelte grønne pletter afslører, hvor jorden tidligere har været gravet op.

På de steder vil der nemlig være faldet mere muld ned i undergrunden ved udgravningen, og muldet kan holde på vandet, så planterne vil tørre ud senere, end andre planter.

- Den her sommer har vi fundet ligeså meget, som i løbet af de forrige 3-4 år tilsammen, fortæller Lis Helles Olesen, der er museumsinspektør og luftfotoarkæolog ved Holstebro Museum til Videnskab.dk.

Ceremoniplads ved Limfjorden

De sidste 10 somre har hun fløjet rundt over Danmark og ledt efter spor fra fortiden, og sommeren 2018 kunne sagtens være ny rekord, fortæller hun.

- Vi har fundet over 50 nye bebyggelser og en masse andet, både fra stenalder, vikingetid og middelalder. Blandt opdagelserne er blandt andet en 5.000 år gammel ceremoniplads ved Limfjorden vest for Struer.

Her har man i stenalderen holdt forskellige ceremonier. Vi ved, at man sådanne steder har begravet de døde i grøfterne, og så senere gravet dem op og lagt knoglerne ud i dysser i nærheden, skriver Lis Helles Olesen om billedet i en mail.

Stenhård jord

Ceremonipladser som denne er sjældne fund, og Lis Helles Olesen fortæller, at hun har set en håndfuld lignende steder i løbet af de ti år, hun har fløjet. Bebyggelser fra stenalderen er normalt vanskelige at se, fordi tiden sletter deres spor, siger hun.

- Gennem tiden bliver sporene svagere, og når vi kan se dem, så er det faktisk også et tegn på, at de er ved at forsvinde. Derfor er det vigtigt, at vi får kortlagt, hvad der er. Luftfotoarkæologi fungerer bedst i Nord- og Vestjylland, hvor jorden er mere sandet, end i resten af landet. Det meste af Danmarks jord er nemlig lerjord, som bliver meget hårdt, når det er tørt og varmt. Og det er bestemt ikke en fordel for de mange arkæologer, der graver efter spor i jorden. Det har været den værste sommer i mit liv, når det kommer til at grave. Jorden har været stenhård, og hvert spadestik går kun én centimeter ned i jorden. Og så står man der, siger Jens Ulriksen, der er forskningsleder og arkæolog ved Museum Sydøstdanmark. Han er blandt andet leder af projekt Borgring, der ligger vest for Køge.

Andre artikler på Videnskab.dk: