Det er en stor sorg at miste en ubetinget kærlighed

Tina Siel viser sin egen sårbarhed ved at synge og tale om at miste begge sine forældre

Det kom ganske uventet, da Tina Siels mor pludselig døde. Hun faldt om og var død på badeværelset. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Det kom ganske uventet, da Tina Siels mor pludselig døde. Hun faldt om og var død på badeværelset. Foto: Lars Pauli

STRANDBY:Tina Siel er elsket og elsker. Ingen tvivl om det. 

Alligevel føler hun et stort savn hver eneste dag. Hun har mistet begge sine forældre. De blev 80 og 86 år - så det skete i den rigtig rækkefølge, som folk siger til hende i trøstende og bedste mening. 

Med den nye cd "Fra hjerte til hjerte" får Tina Siel et ønske opfyldt, som hun har haft i flere år, om at udgive en række sange om livets dybe følelser på godt og ondt. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Med den nye cd "Fra hjerte til hjerte" får Tina Siel et ønske opfyldt, som hun har haft i flere år, om at udgive en række sange om livets dybe følelser på godt og ondt. Foto: Lars Pauli

At hun overlever sine forældre er livets gang. Alligevel føler hun en stor sorg, som hun gerne vil tale om og dele med andre.  At vi skal turde tale om, hvordan vi virkelig har det i en tid med så meget overflade.

- Det er en følelse af at miste en ubetinget kærlighed, man får fra ens forældre. Den kærlighed, hvor jeg ved, at lige meget, hvor irriterende eller umulig jeg har været med forskellige udfordringer i livet, så rummede de mig. Det er en helt særlig kærlighed, som vi ikke finder andre steder, og den er svær at leve uden.

Fra hjerte til hjerte

Samtalen om de svære følelser vil sangerinden sætte i gang ved at udgive en ny cd " Fra hjerte til hjerte" og præsentere de nye sange ved en koncert 26. oktober i Frederikshavn.  

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

18. december er det to år siden Tinas mor Svanhild pludselig døde. Det var Tina, der fandt moren død på badeværelsesgulvet. Hun måtte smide en sten gennem en rude for at få døren op. Hendes mor var død af hjertestop, hvor hun intet mærkede.

-  Min mor fik en nådig død. Men det var et chok. Jeg var slet ikke forberedt. Hun var frisk og skulle først have mødtes med en veninde til frokost og bagefter til frisør, som hun gik til hver fredag. Men hun dukkede aldrig op. Vi ved, at hun døde om natten. Det eneste sted, der var lys var på badeværelset. Så jeg tror, hun er vågnet og haft det lidt skidt.

Jeg tror, at savnet er det samme lige meget hvor gamle vi er, når vi mister vores forældre <i>Foto: Lars Pauli</i>

Jeg tror, at savnet er det samme lige meget hvor gamle vi er, når vi mister vores forældre Foto: Lars Pauli

Tina Siel fylder 56 år 24.oktober. Nu er hun den næste i rækken, som man siger, når begge ens forældre er borte. Hun ved, at livet går videre for efterladte. Også med glæde og gode stunder. 

Ensom følelse

Tina Siel er gift, hun har tre voksne børn og et barnebarn på otte år, som hun møder med ubetinget kærlighed.  Hun er omgivet af mennesker, som hun betyder noget for.  Alligevel beskriver hun sit savn som følelse af ensomhed.

Sangerinden Tina Siel  er spændt på modtagelsen af hendes kommende cd, som præsenteres ved en koncert 26.oktober. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Sangerinden Tina Siel  er spændt på modtagelsen af hendes kommende cd, som præsenteres ved en koncert 26.oktober. Foto: Lars Pauli

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

- Jeg tror, at savnet er det samme lige meget, hvor gamle vi er, når vi mister vores forældre -  Der går ikke en dag, hvor jeg ikke har grædt, når jeg har tænkt på min mor. For eksempel når jeg går alene på stranden, siger hun og kigger ud på den smukke sensommerdag, hvor havet foran vinduet er så fredeligt og vidunderligt.

Syngende sjælesørger

Tina Siel er sangerinde.  En i sorgens sammenhæng syngende sjælesørger. Men en dyb tro på kærligheden. Guds kærlighed og  mennesker kærlighed til hinanden. I den nye række sange på " Fra hjerte til hjerte" er der også en sang, som hun tilegner, sin mand gennem 31 år Peter. Den hedder " Utan dine andetag".Der er en sang til barnebarnet Matheo på otte år "More than you ever know", og så er der sangen til hendes forældre Curt Og Svanhild Siel. 

Svanhild var norsk. Derfor har Tina Siel valgt at synge en sang om sorg og savn af Benny Borg. Hun synger på norsk på dialekten fra Kristianssand, hvor hendes mor kom fra. 

God morgen min kære

Sangen hedder God morgen min kære, og handler om en helt almindelig dag, hvor den efterladte flere gange tænker på sin kære, der er død.

Lyt til Tina Siel - God Morgen Min Kjære - Mp3

 Starten lyder sådan her:

 "God morgen min kjære, har du sovet godt? Med alle englane på plass. Og har du kanskje drømt om meg, sånn som eg har drømt om deg. 

God morgen min kjære, nå er dagen her. Så klar å blå, og full av liv. Det e eg ganske sikker på, at du og kan fornemme nå."

Sangen fortsætter til de siger godnat, og teksten sætter for Tina Siel ord på, at der er højere en mening med alt.  For eksempel at hun møder nøjagtig de mennesker i livet, hun skal.

Helt tæt på havet

Hun bliver mest rørt, når hun kigger ud på publikum, mens hun synger, og kan se at de er bevæget af hendes sang. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Hun bliver mest rørt, når hun kigger ud på publikum, mens hun synger, og kan se at de er bevæget af hendes sang. Foto: Lars Pauli

På bordet i stuen er stearinlysene tændt. Men det er lyset og havudsigten udenfor, der drager på en af årets sidste sensommerdage. 

Dagen er så smuk, da Tina Siel tager imod i hjemmet helt tæt på havet i klitterne ved Strandby.  Det er her på gåturene på  stranden og under rideturene i naturen,  at hun fyldes af energi. Tina Siel smiler meget.  Der er meget at glædes over.

 Livet er fyldt med masser af glæde også for Tina Siel, men det er også okay at være ked af det.  <i>Foto: Lars Pauli</i>

 Livet er fyldt med masser af glæde også for Tina Siel, men det er også okay at være ked af det.  Foto: Lars Pauli

Hun siger, at koncerterne med de nye sange gerne må være rørende.

- Men koncerterne bliver ikke sørgelige. Publikum skal ikke grædende ud. Men de skal sidde med en fornemmelse af, at det er okay at have ondt i livet.  Og at vi skal huske at være kærlige og åbne os for hinanden. Der er også sange om håb, som "Love is letting go", der handler om at give slip på frygt og smerte. 

En anden sang er til hendes ægtefælle Peter Nygaard Christensen, som hun har været sammen med i 32 år. Til ham synger hun "Utan Dina Andetag" på svensk. 

Lyt til Tina Siel - Utan Dina Andetag - Mp3

Der bliver også en fin sang til Tinas højtelskede barnebarn- More Than You´ll Ever Know

Lyt til Tina Siel - More Than You'll Ever Know - Mp3

Min far døde to gange

Sangglæden har hun fra sin far Curt Siel, der var musiker, og som døde to gange, som Tina siger.

- Det er 12 år siden, han døde 13.juli 2010. Men jeg mistede ham længe før. Min far fik Alzheimer. Hvor længe han havde det, ved jeg ikke. Det startede med, at vi undrede os over, at når han var ovre og spille i København, så vidste han ikke, hvor han var i København. Han endte på plejehjemmet Strandgården, da han var i starten af 70-erne. Enkelte gange har jeg holdt foredrag om at være pårørende til en dement, men ellers er mit forhold til mine forældre og min sorg noget, jeg har gået stille med.

Den musikalske stemme gav Curt videre til Tina og hendes søster Lene. De er opvokset i Sæby og har begge optrådt siden, de var ganske unge.

Tina Siel er især kendt for samarbejdet med Knud Erik Thrane og Tine Lilholt i Den unikke trio. De giver ofte koncerter i kirker. Men når Tina Siel præsenterer sin nye cd "Fra hjerte til hjerte" har hun valgt at synge i Maskinhallen i Frederikshavn. 

- Fordi det er sådant et fedt rum.

På scenen får hun selskab af en række nordjyske musikere, nogle er med på pladen andre er ikke.

De er med på "Fra hjerte til hjerte"

Tina Siel, vokal.

Sigrid Rasmussen og John Olsen, kor.

Tine Lilholt, fløjte

Klaus Thrane, trommer og percussoion.

Jesper Frost Bylling, bas.

Klaus Pindstrup, violin og brasch.

Malthe Vinther Lilholt Christensen og Frede Pandurp, guitar.

Knud-Erik Thrane, klaver.

Ved koncerten 26.10 medvirker Torben Noe på guitar og kor.

Optaget i Thrane-studiet i Skørping. Produceret og mixet af Klaus Thrane med datteren Liv Lilholt Thrane som co-tekniker.

Kilde: Tina Siel

Lysten til at lave en cd om sårbarhed har hun haft længe.  At vi skal møde andre mennesker med et åbent hjerte. 

- Der er brug for, at vi fortæller andre, hvordan vi virkelig har det. For som min mor tit sagde: Der foregår noget bag ethvert gardin, siger hun.

- Jeg føler, der er brug for mit budskab. At sorg og kærlighed går hånd i hånd, og det skal vi finde fred i.  Jeg arbejder også med taknemmelighed. Det skulle være bevist, at det forlænger livet at udøve taknemmelighed. Jeg er meget taknemmelig over, at netop de to kærlige mennesker blev mine forældre.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.