Sport

Doubleprofiler på plads i VEB

Zvonomir Durkinjak og Lasse Mølhede fortsætter i Vendsyssel Elite Badminton

Kroaten Zvonomir Durkinjak (billedet) og Lasse Mølhede forlænger opholdet i Vendsyssel Elite Badminton med yderligere en sæson. Arkivfoto: Lars Pauli
Kroaten Zvonomir Durkinjak (billedet) og Lasse Mølhede forlænger opholdet i Vendsyssel Elite Badminton med yderligere en sæson. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

FREDERIKSHAVN: Vendsyssel Elite Badminton har allerede meldt ud, at Victor Svendsen bliver den ene af klubbens to herresingler i den kommende sæson. Nu er yderligere to navne på plads.

Doublespillerne Zvonomir Durkinjak og Lasse Mølhede har således forlænget kontrakterne med klubben, der har base i Frederikshavn og Skagen. Det fortæller klubben i en pressemeddelelse.

Efter Peter Mikkelsens farvel glæder det formand Jan R. Jensen, at det er lykkedes at beholde kroatiske Durkinjak i klubben.

- Med Peter Mikkelsens farvel bliver Zvonimir Durkinjaks rolle på holdet vigtigere end nogensinde. Det gælder både på og uden for banen. Vores sympatiske kroat har en fantastisk indstilling, og derfor er vi meget tilfredse med, at han har valgt at fortsætte i VEB, siger formand Jan R. Jensen.

Zvonimir Durkinjak har spillet i VEB siden 2011, så han skal nu i gang med sin sjette sæson i Frederikshavn/Skagen. Durkinjak har i denne sæson dannet par i mixed double sammen med Maria Helsbøl.

Talentfulde Lasse Mølhede skiftede inden denne sæson fra 1. divisionsholdet Ikast til VEB, og der har været bud efter doublespilleren, som i den forgangne sæson spillede herredouble sammen med Jonatan Nordh, fortæller Jan R. Jensen.

- Han har haft en super første sæson heroppe, og ikke overraskende har flere klubber forsøgt at få fat i Lasse, men heldigvis fortsætter han i VEB-trøjen, oplyser VEB-formanden.

VEB har tidligere oplyst, at Victor Svendsen afløser Peter Mikkelsen fra den kommende sæson. Både Lasse Mølhede og Victor Svendsen er hentet i Ikast.

Vendsyssel Elite Badminton nåede i denne sæson frem til DM-kvartfinalen, hvor de blev sendt ud af Værløse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden