Dresdner Philharmonie indtager Aalborghallen
Var hyret til Musikkens Hus, men da åbningen er skubbet afvikles koncerten i Aalborghallen
AALBORG: Oprindeligt skulle det kendte tyske symfoniorkester, Dresdner Philharmonie have givet koncert i det nybyggede Musikkens Hus, men med en udskudt indvielse til foråret 2014, var der behov for at tage plan B i brug og lade orkesteret spille i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Derfor kan Aalborg Kongres & Kultur Center tirsdag 5. november byde velkommen til det anerkendte tyske symfoniorkester Dresdner Philharmonie, der i 2010 kunne fejre 140 års jubilæum.
I Aalborg vil de 95 musikere i det store orkester spille tre værker af den tyske komponist, pianist og dirigent Johannes Brahms: Haydn Variationer B-dur op. 56a, Haydn Symfoni nr. 104 d-dur ”Salomon” samt i 2. afdeling Brahms Symfoni nr. 4 e-moll op. 98.
Det berømte orkester har en historie som turnéorkester, der rækker helt tilbage til 1909, hvor Dresdner Philharmonie, som det
første tyske orkester tog på turné til USA.
Siden da og frem til nu har orkestret glædet musikentusiaster i alle de store musikhuse i Europa, Nord- og Sydamerika samt i Asien.
Gennem årene er orkestret blevet ledet af forskellige prominente dirigenter, senest Marek Janowski, Rafael Frühbeck de Burgos og nuværende cello-professor Michael Sanderling, der i 2011 blev chefdirigent efter en næsten 25-årig tilknytning til Dresdner Philharmonie bl.a. som gæstesolist.
Orkestret og dets dirigenter har gennem årene været medvirkende til talrige plade- og CD-indspilninger, og det vil være Michael Sanderling, der står på dirigentpodiet i Aalborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.