En beretning om kræft

- Da der ikke havde været nogen effekt af behandlingen, fik jeg foretaget en endoskopi, der viste, at det ikke var prostata. Jeg blev derefter straks sendt videre i systemet. På det tidspunkt var jeg virkelig dårlig, fortæller Niels Kjeld Jensen. Så fulgte der indlæggelse og endnu en endoskopi.

- Liljan, Niels kone sagde til lægerne, at på grund af at Niels Kjeld Jensen havde det så dårligt som han havde, ville hun nødig have ham med hjem.

Man beholdt Niels Kjeld på sygehuset, hvilket Niels Kjeld Jensen proteserede imod, for som han sagde til lægen "jeg har jo hverken tandbørste, kam eller noget som helst med".

Dagen derefter blev der lavet en aflastende stomi, hvilket er en kunstig åbning ind til kroppens indre organer. Stomien udføres ved et kirurgisk indgreb.

Formålet med en stomi er, at give afløb fra tarm, mavesæk eller urinveje ud gennem bugvæggen (patienthåndbogen).

Ved scanning efter den aflastende operation kunne man konstatere, at det desværre var en kræftknude.

- Jeg kom så i strålebehandling. Ved strålebehandlingen var der ingen problemer med ventetid og ingen bivirkninger udover en strålingsbyld. Men den mærkede jeg sådan set ikke noget til, mindes Niels Kjeld Jensen.

- Nu skulle jeg så opereres, og det skulle ske i Aalborg. Liljan kørte mig til sygehuset. Jeg blev gjort klar til operation. Efter opvågning var der ikke foretaget noget som helst.

Helt diffus

- Jeg var meget diffus ved opvågningen, men mærkede straks efter, om jeg kunne mærke nogen ændring efter operationen, hvilket jeg ikke kunne forstå.

- Lægen kom ind og fortalte, at det viste sig at være så alvorligt, at de ikke turde operere i Aalborg. Så jeg måtte til Aarhus, hvilket jeg var temmelig ked af, for hvad nu med Liljan, hvordan skulle hun nu komme derned.

- Jeg kom til Aarhus, hvor de lavede en ny scanning, og jeg fik taget nye blodprøver. På det tidspunkt viste det sig, at der var tvivl om, hvorvidt der kunne opereres. Jeg fik at vide, at der var fare for at jeg ville blive halt eller blive kørestolsbruger.

- Jeg blev efterfølgende indkaldt til samtale med kirurg Peter Rasmussen, der godt ville operer. Der skulle være flere læger tilstede udover Peter Rasmussen. Der skulle også være en urolog og selvfølgelig en narkoselæge. Der skulle også være en læge, der kunne flytte mavemusklen. Operationen varede ni timer. De fjernede knuden der målte 6 gange13 centimeter, nederste del af min endetarm, min blære og min blærehalskirtel, da knuden der sad i endetarmen, havde vokset sig fast på blære og blærehalskirtel, beretter Niels Kjeld Jensen.

Den store operation skulle følges op af strålebehandling. Der blev under operationen sat ledninger ind, hvor knuden havde været, og Niels Kjeld Jensen, der selv er elektriker af uddannelse fortæller, at det simpelthen var samlet i samlemuffer.

- Så blev jeg kørt over på kommunehospitalet, hvor jeg blev tilsluttet en strålekanon, der lignede et gammelt filmapparat. Så startede jeg på en strålebehandling der varede i 48 timer, hvor jeg var isoleret. Det var meget hårdt. Der havde jeg fuldstændig "fis i kasketten af medicin m.m.", fortæller Niels Kjeld Jensen. Efterfølgende skulle ledningerne så afmonteres igen.

- På det gamle amtssygehus var der helt fantastisk godt at være. Alle var venlige og yderst omsorgsfulde.

- Efterfølgende fik jeg at vide, at jeg sådan set godt kunne have undgået strålebehandlingen, men det var for en sikkerheds skyld, man gav det.

Undværlig ægtefælle

- Liljan var uundværlig som støtte for mig, men også for sygehusets personale.

Liljan boede periodevis hos naboens datter og svigersøn i Aarhus under Niels Kjeld Jensens indlæggelse i ca. én måned. De boede tæt ved sygehuset, så det passede godt.

Efter operationen var jeg hurtigt i gang igen. Allerede dagen efter gik jeg rundt på gangene med "prædikestolen", der er en slags højt gangstativ til brug ved genoptræning.

- Det vakte stor overraskelse for kirurgen, som jeg mødte på hospitalsgangen. Efter ca. tre dage tog Lillian mig med en tur udenfor. Det blev dog en meget kort tur, så skulle jeg altså ind igen, fortæller Niels Kjeld Jensen. Derefter gik det stærkt fremad.

Operationen foregik 12. maj 2003.

- Jeg fik det hurtigt bedre. Jeg begyndte at kunne spise igen. Der begyndte også at komme besøgende. De dage benyttede Liljan så til at tage hjem og få lavet lidt derhjemme.

To stomier

- Jeg fik af lægen besked på at bruge brokbælte, da jeg under operationen fik lavet to stomier. Den aflastende stomi var ændret til en blivende, og samtidig var der blevet lavet en urostomi og en brickerblære, der er en kunstig blære. Lægen sagde til mig, at han var sikker på, jeg ville blive rask, og det begrundede han med det sind jeg havde og min stærke vilje.

- Efter fem år blev jeg udskrevet at systemet, og erklæret rask. Jeg har det rigtigt godt i dag. Vi rejser meget og nyder vores sommerhus i Sæby. Vi cykler og går også meget, og er i det hele taget meget aktive. Niels Kjeld fortæller, at to stomier ikke er en hindring for et godt liv.

- Begge er vi medlemmer af BjørneBanden og Fruerne. Ja. Vi er sådan en slags klub, der hjælper til med mange ting og hygger os sammen. BjørneBanden, altså herrerne, mødes to gange om måneden, men fruerne kun en enkelt gang.

- Jeg er chauffør, når BjørneBanden skal på udflugt, fortæller Niels Kjeld Jensen.

Niels Kjeld er chauffør hos Jørns Busrejser, hvilket han nyder meget. Det er dog kun når der er behov for en ekstra mand på jobbet, ellers nyder Niels Kjeld sin pensionisttilværelse sammen med fru Liljan.

Niels Kjeld Jensen fortæller, at en kollega fra Naturgas Midt/Nord, som det hed dengang jeg var ansat der, kom og sagde, "må jeg spørge dig om hvordan du opdagede du havde kræft".

- Kollegaen havde mistanke til at noget var galt. Jeg opfordrede ham til straks at søge læge. Han gik til læge næste dag. Det viste sig, at han havde prostatakræft, og han kom straks i behandling. Han har det fint i dag, og kommer til mig og snakker, når der er lejlighed til det.

Tør snakke om det

Det er vigtigt, at man tør tale om kræften åbent, fortæller Niels Kjeld Og Liljan Jensen. Det betyder meget for den der er ramt, de pårørende og omgivelserne at det er noget, man kan tale frit om. Vi har talt rigtigt meget om det. Vores børnebørn syntes jo, jeg er noget helt særligt, for jeg kan prutte med maven, fortæller Niels Kjeld Jensen. De ved hvad stomi er for noget, og hvordan det ser ud. Så også i forhold til børnene er der stor åbenhed.

- Kommunens visitator har været helt fantastisk og forstående, fortæller Niels Kjeld og Liljan Jensen. Jeg får en bevilling efter det behov, uden at skulle argumentere og diskuterer om det.

- Inden operation havde Liljan jo læst, man skulle have meget protein. Så hun serverede laks i store mængder inden operationen, og masser af protein drik. Så mit proteintal var rigtigt højt efter operationen. Jeg havde godt nok efterfølgende ikke rigtigt lyst til Laks. Jeg havde jo fået så rigeligt.

- Under hele forløbet har der kun været en situation, hvor jeg kom meget i tvivl om, hvor det hele bar hen. Det var da en læge gav udtryk for, at der ikke rigtigt var noget at gøre. Men sådan gik det heldigvis ikke, beretter Niels Kjeld Jensen.

Det der har været af allerstørste betydning for mig under hele forløbet, har været Liljan, børnene og svigerdøtrenes støtte. Det har været uvurderligt. Og så har der altid været åbenhed om det hele, hvilket har gjort det meget lettere at få talt om det.

Både Niels Kjeld Jensens og Liljans kollegaer har været helt fantastiske under hele forløbet. Også arbejdsgiverne.

Liljan hjælper til i Kræftens bekæmpelse. Og begge slutter fuldt op om Stafet For Livet. Så de går med begge to, når Kræftens Bekæmpelse holder Stafet For Livet Brønderslev 17.-18. juni.