Enlig far i klemme i systemet

Skal hjemmefra kl. 5.45 for at nå på arbejde, men sfo'en åbner kl. 6.

Hvem skal passe Klara og Sebastian kl. 5.45, når Tonni Kirk skal på arbejde? Foto: Michael Bygballe <i>Michael Bygballe</i>

Hvem skal passe Klara og Sebastian kl. 5.45, når Tonni Kirk skal på arbejde? Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

BROVST:Godt nok har Jammerbugt Kommune pasningsgaranti, men det betyder ikke, at man kan få passet sine børn på alle tider af døgnet.

Det må en enlig far til seksårige tvillinger, Tonni Kirk, sande. Han har siden august klaget sin nød til forskellige embedsfolk, skolefolk og politikere i kommunen for at få løst sit pasningsproblem tidligt om morgenen.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende torsdag.

- Jeg er ved at være desperat, for jeg bliver sendt videre fra den ene til den anden uden at nogen kan pege på en løsning, forklarer han.

Tonni Kirk bor i Brovst og arbejder i Aalborg Øst, hvor han skal møde kl. 7. Han bruger en time på kørslen i normalt vejr og et kvarter ekstra i vintervejr, men da sfo'en i Brovst, hvor børnene Klara og Sebastian går i skole, åbner kl. 6, mangler han op til en halv times pasning, hvis børnene skal afleveres på en ordentlig måde.

- De seneste 14 dage har jeg klaret det med et par venners hjælp, men det kan jeg ikke blive ved med at byde dem, siger Tonni Kirk.

Han er skilt fra tvillingernes mor, der er syg og p.t. indlagt. Børnene bor derfor for tiden fast hos deres far.

- Jeg vil nødig sige mit arbejde op, for andre job hænger ikke på træerne. Og jeg har ikke familie eller andre i byen, jeg kan trække på.

Det er ellers den løsning, formanden for børne- og familieudvalget, Søren Brink (K), foreslår.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.