Erhverv

CompanYoung har fået årets DI Aalborgs Initiativpris

CompanYoung A/S er siden etableringen i 2012 blevet til en virksomhed med 50 medarbejdere

Kevin Rebsdorf  med beviset for hæderen - flankeret af Peter Rindebæk fra DI Aalborg og borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Privatfoto

Kevin Rebsdorf med beviset for hæderen - flankeret af Peter Rindebæk fra DI Aalborg og borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Privatfoto

AALBORG:CompanYoung A/S har modtaget DI Aalborgs Initiativpris 2019.

- CompanYoung har modet til at tænke nyt. Med årene har de udviklet sig til en hybrid mellem et rådgivningsfirma, reklamebureau, videnshus og en teknologivirksomhed. Samtidig har de holdt fast i en skarpt afgrænset målgruppe. Og det har givet dem en meget stærk position i markedet, siger Peter Rindebæk, formand for DI Aalborg, i en pressemeddelelse.

Bag CompanYoung A/S står Kevin Rebsdorf og Daniel Birkholm, der fik ideen til virksomheden gennem en skoleopgave på HTX i 2008, som handlede om at starte virksomhed. CompanYoung A/S er siden etableringen i 2012 blevet til en virksomhed med 50 medarbejdere.

Målgruppen for CompanYoung har fra begyndelsen været unge, der søger uddannelse eller job, samt virksomheder, der ønsker at tiltrække unge. Men produktet er løbende blevet udviklet og tilpasset de behov, der har vist sig i markedet.

I 2014 begyndte virksomheden at udvikle softwareværktøjer til kampagner og 2016 etablerede CompanYoung sit eget videnscenter, der tilfører den nyeste viden om trends og tendenser blandt de unge.

- Vores tilgang er at lytte til markedet og hele tiden bygge ovenpå vores produkt. Vi skal være i stand til at hjælpe virksomheder med at forstå de unge. Og vi skal kunne hjælpe virksomhederne med at formidle deres historie til de unge. Det kræver, at vi har de rigtige værktøjer, og det kræver, at vi har den nyeste viden på området, siger Kevin Rebsdorf, der er adm. direktør i CompanYoung A/S.

I kundekartoteket hos CompanYoung finder man navne som Grundfos, Volvo, Jysk, IKEA, Blue WaterShipping og Deloitte. Men også brancheorganisationer og flere forskellige efterskoler, gymnasier, erhvervsskoler og universiteter er blandt kunderne.

De 18 vindere i DI’s 18 regionalforeninger dyster derefter om at vinde den landsdækkende Initiativpris, der uddeles på DI’s SMV-dag i februar.jl

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst