Erhverv

Dilemma: “Jeg er rigtig glad for mine opgaver og kollegaer – men der er ikke noget sted, jeg kan blive forfremmet til”

En læser spørger Vigeurs panel, hvordan han får udlevet sine ambitioner. Læs, hvad Lars Møller, Mette Bugge og Jane Hovgaard ville gøre.

Mette Bugge, Lars Møller og Jane Hovgaard
Mette Bugge, Lars Møller og Jane Hovgaard Fotos: Claus Søndberg og Henrik Bo

Opdateret kl. 10:15

En læser har indsendt et dilemma til Vigeur:

“Jeg er i slutningen af 20’erne og ansat i en virksomhed med cirka 20 medarbejdere. Jeg er rigtig glad for mine opgaver og kollegaer – men jeg er også ambitiøs efter at udvikle mig og få mere ansvar. På min arbejdsplads er der bare ikke noget sted, jeg kan blive forfremmet til. Jeg sidder allerede i den stilling, hvor mine kompetencer kommer mest til deres ret. Og der er ikke andre specialister, jeg kan lære af. Så hvordan sikrer jeg, at jeg bliver ved med at udvikle mig og får udlevet mine ambitioner? Er jeg nødt til at skifte job?”

Vi har ringet til tre nordjyske profiler fra Vigeurs panel for at spørge, hvad de ville gøre:

Lars Møller, tidligere jægersoldat og nu selvstændig inden for team- og lederudvikling

“Det er fuldkommen fair at have ambitioner, og dem skal du lufte.

Alt for mange mennesker får aldrig sagt højt, hvilke ambitioner de egentlig har. Og så er det altså svært at udleve dem.

Jeg havde selv en kollega i Jægerkorpset, der gerne ville være teamleder. Men hans stolthed gjorde, at han ikke selv pressede på. Han ville “opdages” af ledelsen.

Det skete ikke, fordi ledelsen ikke anede, at han havde lederambitioner – og så endte han lidt som en bitter brokkerøv.

Som medarbejder skal du selv tage ansvar for dit arbejdsliv og gribe ud, hvis du vil noget mere.

Det kan godt være, det skal være på en anden arbejdsplads. Men det kan også være, der er en fed mulighed om et halvt år, som du er villig til at vente på.

Har du for eksempel lederambitioner, kan du også selv fremelske lederadfærd: gøre dit arbejde godt – inden for rammerne og uden drama. Tage initiativ, tage ansvar, påvirke andre positivt, få ting til at ske og måske gøre nogle ting, du ikke har fået besked på.

Lederskab er ikke en position – det er en adfærd.”

Alt for mange mennesker får aldrig sagt højt, hvilke ambitioner de egentlig har. Og så er det altså svært at udleve dem.
Lars Møller, selvstændig inden for team- og lederudvikling

Mette Bugge, erhvervsdirektør i Aalborg Kommune:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden