Stefan Madsen er 46 år og opvokset i Maribo på Lolland. Han er bosat i Aabybro, gift med Lene og har sønnerne Bertram og Oliver. Stefan Madsen har været cheftræner i Aalborg Håndbold siden 2018. Under ham har klubben vundet DM-titlen tre gange og nåede i 2021 frem til finalen i Champions League. Derudover er han tre gange blevet kåret til årets herretræner i dansk håndbold. Her er Stefans CV:

1986-1987: Jordbærplukker i Nordsjælland.
Vi havde sommerhus i Nordsjælland ved Hald Strand. Jeg kunne se, at min søster selv havde penge til at gå ned og købe is, når vi var på ferie. Derfor synes jeg, det var en rigtig god idé, at jeg ligesom hende blev jordbærplukker. Det var hos en gårdbutik, der både solgte ærter og jordbær. Jeg kan ikke huske, hvor meget jeg tjente i de par år, hvor jeg plukkede, men jeg tror mine forældre rundede beløbet op, så det blev lidt over 100 kroner for en uges arbejde. Det var første gang, jeg blev bevidst om, hvor meget man skulle knokle for at få lidt på kontoen. Er du sunshine, hvor skulle man fylde mange bakker bare for at få penge i kassen.

1990-1992: Flaskedreng hos Mega i Maribo
Det var en af mine bedste kammerater, der havde jobbet, og jeg var ærlig talt lidt træt af, at det ikke var mig. Skæbnen ville, at han på et tidspunkt ikke kunne komme på arbejde. Jeg blev ringet op fra butikken og fik at vide, at der var en, der var sprunget fra. Jeg var ikke en bedre kammerat end, at jeg snuppede jobbet. Det var to-tre dage om ugen, og jeg vidste lige nøjagtig, hvad jeg skulle, når jeg kom på arbejde. Så det var helt fint for mig på det tidspunkt. Det var første gang, jeg stiftede bekendtskab med begrebet kollegaer, det at være en del af noget og kende hinanden på alle mulige forskellige måder.

1992-1995: Tankpasser på BP/Q8 i Maribo
Jeg følte selv, det var en opgradering i forhold til at være flaskedreng. Der var mere ansvar, og jeg tjente mere. Jeg skulle lukke butikken, gøre kassen op, gøre rent og så videre. Det var heller ikke lige så hårdt som at være flaskedreng, hvor man bliver sat til hvad som helst. Nogle gange var vi to på arbejde, og jeg husker tydeligt en aften, hvor jeg var på arbejde med en pige. Telefonen ringede, det her var inden, der var mobiltelefoner, og hun sagde, at det var til mig. Det var en, der hed Kurt, som var i røret. Det viste sig at være Kurt Nielsen, der var ungdomslandstræner i håndbold. Han fortalte mig, at jeg var indkaldt til samling med landsholdet som venstre fløj. Det var første og eneste gang, jeg var med på landsholdet, så jeg glemmer aldrig det telefonopkald. Det var en god aftenvagt.

Jeg var på tanken i hele min gymnasietid og fik mere og mere ansvar. Det var her, jeg for alvor blev opmærksom på, at der følger noget med det ansvar. Jeg kan huske, at jeg en fredag nat sammen med vennerne havde danset lidt for længe på diskoteket Mona Lisa i Maribo. Jeg skulle åbne tanken lørdag morgen men sov over og fik chefen i røret. Jeg var så flov. Der mærkede jeg for alvor, at hvis man vil have ansvar, så er man nødt til at opføre sig ansvarligt.

1995-1997: Cafeteria-medarbejder på færgen mellem Rødby og Puttgarten
Jeg blev student og fik arbejde på færgen mellem Rødby og Puttgarten. Jeg var i cafeteriet. Det var ikke et bedre job end det på tanken, det var bare bedre betalt og man kunne få flere timer. Jeg skulle tjene så mange penge som muligt og stod til rådighed hele tiden, for jeg skulle ud og rejse. Arbejdet blev stort set kun afbrudt af håndboldtræning og håndboldkampe. At spille håndbold havde indtil det her tidspunkt været det vigtigste i mit liv. Alt andet kom i anden række, men jeg begyndte at kunne mærke, at jeg havde svært ved at bide mig fast med de allerbedste. Nu åbnede verden op for mig, og jeg blev klar over, at hvis jeg skulle klare mig selv, var det nødvendigt at prioritere anderledes.

På færgen lærte de andre ansatte mig at drikke kaffe for at komme igennem nattevagterne. Jeg kunne ikke lide kaffe, da jeg startede, og jeg ved ikke, om jeg skal takke dem eller ej, for jeg skal da lige love for, at jeg er kommet efter det.

1998-1999: Vicevært på Trænerskolen i Aalborg og pædagogmedhjælper på Højvangskolen i Svenstrup
I sommeren 1997 var jeg rykket til Nordjylland for at gå Trænerskolen i Aalborg. Jeg var også træner i Aalborg KFUM, men det primære var at passe min uddannelse. I sommeren 1998 hjalp jeg til som vicevært på Trænerskolen med at male lejligheder, slå græs og den slags ting. Det var et job jeg tog, fordi jeg havde behov for at kunne blive boende på skolen henover sommeren. Efterfølgende fik jeg en tjans som pædagogmedhjælper i en DAMP-afdeling, som det hed dengang. Jobbet gjorde mig bevidst om, hvor stor en støtte man kan være for skrøbelige børn, og det bekræftede mig i, at jeg gerne ville læse til lærer.

Erhverv

Startede som træt tømrerdreng og fandt sin rette hylde i sportens verden: Her er AaB-direktørs CV