Hussalget steg i marts: Men to nordjyske kommuner viser et fald
Hussalget steg på landsplan med 27 procent
Opdateret kl. 09:07
NORDJYLLAND: Antallet af solgte huse voksede på landsplan fra februar til marts, og den udvikling gælder også for hovedparten af de nordjyske kommuner - med to undtagelser.
Det drejer sig om Rebild og Jammerbugt kommuner.
Her faldt antallet af hushandler med henholdsvis 10 og otte procent.
Udviklingen fremgår af de nye handelstal for marts, som Boligsiden har offentliggjort.
Ved vurderingen af tallenes udvikling skal læseren være opmærksom på, at den procentuelle udvikling fra februar til marts kan være baseret på relativ få handler, der slår ud med store procentuelle udsving.
Tallene siger heller ikke noget om prisudviklingen på de handlede huse og dermed om tab eller gevinster for de involverede husejere.
De danske ejendomsmæglere solgte på landsplan 6963 boliger i marts.
Det er det højeste antal bolighandler i de seneste 10 måneder.
Sammenlignet med februar i år er der tale om en stigning på 24 procent.
- Vi ser normalt en stigning i handelsaktiviteten ved overgangen mellem februar og marts, og ser vi på den procentuelle udvikling, er der tale om en vækst på nogenlunde samme niveau som på samme tidspunkt i de seneste to år, siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden i en pressemeddelelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.