Hvis CV’et ikke fanger, ryger ansøgningen ud - få ekspertens råd her
Du er ofte oppe mod mange konkurrenter, når du ansøger om en spændende stilling. Så hvordan skiller du dig ud fra mængden? Lotte Birk, chefkonsulent fra Konsulenthuset ballisager, fortæller om det skarpe CV og giver dig 5 råd til at komme i mål.
80 procent af arbejdsgivere læser CV’et først, og 49 procent læser ikke ansøgningen, hvis CV’et ikke var interessant nok, peger Konsulenthuset ballisager på i en rekrutteringsanalyse. Derfor er der risiko for, at ansøgningen, jobsøgere måske har lagt flere timers arbejde i, slet ikke bliver læst.
I denne artikel fortæller Lotte Birk, hvorfor CV’et er så vigtigt, og hvad det stærke CV indeholder. Sidst giver hun sine fem råd til CV’et og et ekstratip, der kan hjælpe dig til at lande din næste jobsamtale.
Dét kan CV’et
Lotte Birk forklarer, at CV’et er det vigtigste dokument i værktøjskassen, når det kommer til jobsøgningen. Det hjælper nemlig arbejdsgiveren med hurtigt at danne sig et overblik over alt fra uddannelse og erhvervserfaring til specifikke kompetencer, ansøgeren har.
Hvis CV’et er lavet godt, behøver arbejdsgiveren ikke engang at læse ansøgningen, siger chefkonsulenten. Så hvordan kan du nå i mål med et CV, der vælter arbejdsgiveren bagover?
To typer CV’er du bør bruge
Der er ifølge chefkonsulenten flere trin til det gode CV, som starter i forberedelsesarbejdet. Første trin er brutto-CV’et.
Brutto-CV’et er et værktøj, du kan bruge for at få et overblik. Heri nedskriver du alt, som du har beskæftiget dig med. Det omhandler uddannelse, erhvervserfaring, frivilligt arbejde, studiejob, praktikker, kurser og meget mere, og det må fylde alle de sider, der er nødvendige. Brutto-CV’et er derfor en form for forarbejde til, når du laver den anden type CV, som skal afsendes til arbejdsgiveren: Det målrettede CV.
Det målrettede CV skal tilpasses den konkrete stilling, du søger, samt den specifikke virksomhed, stillingen er hos. I denne type CV, skal du derfor udplukke de dele af din samlede erfaring, som er relevante.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.