Har du undret dig over prikkerne på fotoet?

De symboliserer 4.000 uger.

Hvordan lyder det i dine ører?

Måske tænker du, at det kommer an på, hvad man laver i de uger.

For hvis man står og venter på bussen, så er det alligevel lang tid.

Men hvad nu hvis jeg fortæller dig, at det er så mange uger, man i gennemsnit har til rådighed i et liv?

Hvis man altså er så heldig at gå fri fra dødsulykker og dødelige sygdomme, at man faktisk bliver omkring 80 år.

Og hvis du er i midten af livet, så er halvdelen af prikkerne altså røde.

Hvordan føles den viden?

For Tascha Lynggaard, der til dagligt er Chief Product Officer i virksomheden Nightingale.io, gjorde det stort indtryk, da hun læste Oliver Burkemans bog med samme titel. Firetusind uger.

Kort fortalt sætter forfatteren spørgsmålstegn ved, hvordan vi bedst muligt spenderer vores korte tid på planeten.

Han vil have os til at erkende, at tiden hverken er uundgåelig eller uforanderlig.

Livet er for kort til at nå alt, og derfor skal vi fokusere på det vigtigste.

Den erkendelse fik Tascha Lynggaard til at reflektere over sit eget liv. Over sin egen tid.

På det tidspunkt arbejdede hun i en start-up virksomhed, hvor det var en værdi i sig selv at komme først og gå sidst. Men hun følte egentlig ikke, at hun var særlig effektiv målt op med de mange timer, hun var på arbejde.

Og det blev især meningsløst for hende, da hun blev mor – og gerne ville hjem til sine børn efter arbejde.

Derfor begyndte hun at bruge timeblocking som redskab til at få mest ud af sin arbejdstid.

Når Tascha Lynggaard er ude at holde foredrag om emnet, er det vigtigt for hende at understrege, at det for hende ikke handler om at nå mest på kortest tid, men om at nå det rigtige. Både på arbejdet og derhjemme.

Timeblocking er en udspringer af det, man kalder time management. Eller tidsoptimering på dansk.

Udgangspunktet er, at tid er en dyrebar ressource, som man bør udnytte bedst muligt.

Og ved på forhånd at planlægge sin uge i blokke, tager man ejerskab og ansvar over sin egen tid. Så man ikke hele tiden kommer til at løbe efter andres agenda.

I starten var det en overvindelse for Tascha Lynggaard.

For pludselig var hun nødt til at afvise chefen, der ville have hende til at springe på opgaver. Og afvise kolleger, når de i tide og utide fortalte om weekendplaner.

Endda møder, som hun ikke kunne se formål med at deltage i.

Men efterhånden har hun vænnet sig til det.

Og hun kan se, at hendes arbejdsmetode smitter af på kolleger og medarbejdere.

I perioder har de eksempelvis haft fælles fordybelsestid i bestemte tidsrum på dagen.

"Timeblocking har gjort mig skarp til at vurdere, hvad der giver mening at bruge min tid på. Fordi jeg er skarp på, hvad jeg gerne vil have gjort, når jeg tager hjem fra arbejde. Det er en måde at holde mig fokuseret på, hvad der er vigtigst for mig."