Tesla med rekordsalg - men forsyningskæden er udfordret

Resten af året ventes problemer med forsyningskæden hos Tesla, som sluttede 2021 med rekordomsætning.

Tesla-Results <i>David Zalubowski/Ritzau Scanpix</i>

Tesla-Results David Zalubowski/Ritzau Scanpix

Det var godt gang i salget hos elbilgiganten Tesla i den sidste del af 2021.

Omsætningen steg til 17,7 milliarder dollar, hvilket ifølge Reuters er rekord for et kvartal. Det svarer til 116,8 milliarder kroner.

Men selv om salget altså går strålende, er der ikke noget at sige til, hvis manden bag - Elon Musk - sidder med en rynke i panden.

Den globale forsyningskæde er nemlig forstyrret, og det er også noget, der rammer Tesla. Og det ventes at fortsætte den næste tid.

- Vores fabrikker har kørt under kapacitet i flere kvartaler, i takt med at forsyningskæden er blevet den mest begrænsende faktor, hvilket sandsynligvis vil fortsætte gennem 2022, skriver Tesla i en meddelelse.

Trods udfordringerne lykkedes det alligevel Tesla at aflevere rekordmange elbiler til kunderne. Både når der ses på fjerde kvartal og på året som helhed.

Sammenlignes der med den samme periode af 2020, har Tesla løftet salget med 65 procent i fjerde kvartal 2021.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden