Aalborg

Et særligt værksted

Værkstedet Råt & Godt giver plads til unge med særlige behov, og stedet er et besøg værd

Værkstedet Råt & Godt er et besøg værd. Udover oplevelsen i selve værkstedet, hvor ejeren og udsatte unge producerer møbler af genbrugsmateriale, er også omgivelserne ved den gamle DSB remise en uopdaget perle i Aalborgs midtby. Foto: Torben Hansen
Værkstedet Råt & Godt er et besøg værd. Udover oplevelsen i selve værkstedet, hvor ejeren og udsatte unge producerer møbler af genbrugsmateriale, er også omgivelserne ved den gamle DSB remise en uopdaget perle i Aalborgs midtby. Foto: Torben Hansen

AALBORG: Ved første øjekast ser bygningerne ikke ud af meget. Slidte, kolde og forladt. De har adresse på Hjulmagervej 58. Kun et stenkast fra banegården og lige ved siden af DSB's baner, der fører ind til togstationen.

Men ligeså snart man træder ind bag den tunge, grå dør, der med en fast hånd skal åbnes, opdager man straks charmen ved den gamle DSB remise. Og sjældent møder man større gæstfrihed og engagement.

29-årige Christian Helweg har i den bagerste del, af de gamle remiser, hvor lokomotiverne førhen blev vedligeholdt, indrettet sit eget værksted. Råt & Godt - et værksted i udvikling, hedder det. Her er der ild i den gamle pejs, som smedene førhen brugt til at varme jern, og en duft af friskhøvlet træ fylder rummet.

Man bliver hurtigt klar over, at det ikke er noget almindeligt værksted, hvor man stempler ind klokken 7 og ud igen klokken 15. Råt & Godt er et værksted med højt til loftet, alle er velkomne, og så gør det noget godt for andre.

Det er nemlig et sted for unge med særlige behov. Unge, der ikke er klar til en hverdag, som de fleste forstår.

- Det er et sted for udsatte unge, der ikke er klar til de almindelige tilbud. Det kan eksempelvis være svært at komme fra en specialklasse til en praktikplads i en almindelig virksomhed. Men her kan vi give pædagogisk støtte til unge, som har brug for det, siger Christian Helweg, der udover at drive Råt & Godt arbejder fuldtid hos bostedet Broen i Svenstrup.

Moderne genbrug

I øjeblikket er to unge anvist af Aalborg Kommune til at være i værkstedet. Sammen med Christian Helweg og en håndfuld andre frivillige bygger de hylder, lysestager, lamper, sofaer, borde og meget andet af genbrugsmateriale. Som han selv siger, giver han de gamle materialer en chance til ligesom de unge får. Og alt, hvad de bygger, sælges i den butik, som han har indrettet af gamle rulleborde, træplader og metalgitre ved indgangen til værkstedet..

- Udover at det er et sted, hvor udsatte unge kan få en hverdag, er det også et kulturelt samlingssted. Jeg vil rigtig gerne have, at folk kommer forbi og ser, hvad vi laver, siger Christian Helweg om værkstedet, hvor nysgerrige kan komme forbi og nyde en kop kaffe, tage et slag minigolf og se på udstillingen.

Man er ikke i tvivl om, at Christian Helweg er en ægte ildsjæl. Han er uddannet i Innovation og Iværksætteri, og hans idéer for værkstedet er utallige. I øjeblikket tjener han ikke selv noget på at drive stedet, fordi overskuddet går til husleje og oplevelser for de unge.

Store projekter

Christian Helweg sælger dog ikke kun de enkelte produkter. Sammen med de unge tager han også hånd om større indretningsprojekter. Blandt andet har han netop indrettet en ny iværksættercafé i Aalborg med møblement af genbrug. Derudover har han og de unge indrettet Café Vækst, Café Fair

- De unge her har været vant til, at de måske ikke kan bruges. Pludselig kan de selv bruges, og det de laver kan bruges, siger Christian Helweg, der samtidig fortæller, at han ofte bliver bedt om at sætte sit mærke på varerne, fordi det minder kunderne om, at de støttede et godt formål ved købet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden