Løgstør

Europæisk rumfart kom ind på Løgstør Skole via Skype

Elever undervist af den europæiske rumfartsorganisation EAS fra Holland

De 110 elever i 7. og 8. klasse på Løgstør Skole, der har fysik, kunne via en Skype-forbindelse til storskærm i mediateket høre Peter Jensen fortælle direkte fra ESAs afdeling i Holland, hvor han arbejder. Foto: Daniel Bygballe
De 110 elever i 7. og 8. klasse på Løgstør Skole, der har fysik, kunne via en Skype-forbindelse til storskærm i mediateket høre Peter Jensen fortælle direkte fra ESAs afdeling i Holland, hvor han arbejder. Foto: Daniel Bygballe

LØGSTØR: 110 fysikelever i 7. og 8. klassetrin på Løgstør Skole kunne torsdag blive langt klogere på europæisk rumfart i mediateket på Løgstør Skole.

Her havde skolen nemlig via Skype-forbindelse koblet sig op til den europæiske rumfartsorganisation ESA i Holland. Her sad civilingeniør Peter Jensen klar til at fortælle og svare på spørgsmål.

Peter Jensen er en af 18 danskere blandt de 2000 ESA-ansatte, og han havde i går givet Løgstør Skole viceskoleleder Lise Winther Carlsen håndslag på at bruge nogle af sin ellers travle arbejdstimer på at gøre eleverne klogere på stort og små i rummet.

Blæst op på storskærm

Per Jensen arbejder på ESAs afdeling i Noordwijk i Holland, og blev herfra blæst op på en storskærm i mediateket på skolen, hvor eleverne udover at blive klogere på rumfartsprogrammet også sad og fik et lille indblik i, hvad medlemslandene i ESA får for 30 milliarder kroner.

- Vi vil rigtig gerne forsøge at give eleverne en lidt anderledes skoledag og hente nogle samarbejdspartnere ind. Gerne fra hele verden. Og til det er store fælles Skype-konferencer jo et fantastisk værktøj, siger viceskoleleder Lise Winther Carlsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden