Falck fik travlt i stormen
Især væltede træer holdt Falck beskæftiget
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:42
NORDJYLLAND: Stormen Freja, som natten til søndag blæste ind over Nordjylland holdt både Falck og beredskaber rundt om i landsdelen godt beskæftiget.
- Vi har haft en del træer, som er blæst ned på vejene, og som vi har måttet fjerne, fortæller assistance disponent hos Falck, Claus Nielsen.
Det har mest været de mindre veje, som har måttet lukke på grund af væltede træer.
- Vi har ikke været kaldt ud til hverken hoved- eller motorveje i Nordjylland, siger Claus Nielsen.
Nye sager
De fleste veje er farbare på nuværende tidspunkt, men der kan selvfølgelig sagtens komme nye sager til i løbet af morgen- og formiddagstimerne.
- Det kan nok gå hen og blive lidt af en fest i dag, siger Claus Nielsen.
Ud over væltede træer, så er der også en del tagsten, som er blæst af rundt om i Nordjylland.
Også beredskabet i Brønderslev Kommune har været kaldt ud for at tage sig af væltede træer. Blandt andet på Storskovvej i Dronninglund og ved Dorf Kirke. Her er vejen dog også genåbnet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.