Flere kirkeindbrud: Tyve går efter designerstole og sølvtøj

Fire kirker i Vendsyssel har nu været udsat for indbrud

Jesper Ramsing
Gærum Kirke har også været udsat for indbrud. Arkivfoto Kim Dahl Hansen
Indbrud 27. august 2018 14:43 - Opdateret 6. september 2018 06:30

VENDSYSSEL: Meget tyder på, at de samme gerningsmænd går målrettet efter kirker i Vendsyssel, hvor de stjæler designerstole og sølvtøj.

Fire kirker har nu været udsat for indbrud siden 9. august, og senest er det gået ud over Gærum Kirke og Flade Kirke ved Frederikshavn mellem 23. og 24. august.

Her brød gerningsmændene en dør op og stjal henholdsvis 20 og 16 designerstole, og i Gærum Kirke forsøgte gerningsmændene også at bryde et pengeskab op indeholdende sølvtøj. Det mislykkedes dog.

- Vi har en klar formodning om, at det kan være de samme gerningsmænd, der er på spil, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.

Samme fremgangsmåde

Tidligere på måneden fik Vittrup Kirke nord for Løkken stjålet 12 Børge Mogensen fletstole, en alterkande i sølv med indgraveringen: "Børglum Vestre Kirke", et sølvfad samt en boremaskine.

Og Thorup Kirke ved for Fjerritslev fik stjålet hele 29 Børge Mogensen stole.

Begge steder var fremgangsmåden den samme. Gerningsmændene skaffede sig adgang ved at bryde et vindue op.

Har man ser noget i forbindelse med kirke-tyverierne, eller har fået nogle af de stjålne effekter tilbudt, så kan man kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...