Basketball

Flot sejr til Vikings

Team Fog Næstved besejret i Stadionhallen

Joey Haywood var helt ustoppelig i hjemmesejren mod Team Fog. Foto: Grete Dahl
Joey Haywood var helt ustoppelig i hjemmesejren mod Team Fog. Foto: Grete Dahl Foto Grete Dahl

AALBORG: Team Fog Næstved var meget opsatte på, at de skulle spille basketball i Aalborg torsdag aften. Tidligt kørte holdet fra Næstved og nåede over Storebælt, inden broen lukkede, men måske burde holdet være blevet hjemme.

Aalborg Vikings hentede nemlig det, som mange vil kalde en overraskende sejr på 102-93 i en intens og dramatisk afslutning.

Det blev en kamp spillet i et meget højt tempo, hvor de to hold havde scoret 106 point tilsammen efter de første to quarters. Men det var i tredje quarter, at Vikings for alvor trak fra - anført af den fænomenale canadiske point guard Joey Haywood, der endnu engang viste sin enorme hurtighed og igen og igen penetrerede mod gæsternes forsvar.

Vikingerne vandt tredje periode med syv point, og på det tidspunkt havde Haywood allerede lavet 32 point i en fremragende angrebsdemonstration.

Defensivt var det bestemt ikke Vikings’ bedste kamp i denne sæson, men man blev hjulpet af, at gæsterne fra Næstved tog en del dårlige beslutninger og dårlige skud i angrebet.

I fjerde quarter fortsatte Vikings med at fastholde det gode forspring, og Jeppe Kristiansen havde sin hidtil bedste kamp i sæsonen med hele 24 point og seks træffere fra treerdistancen.

Mod slutningen viste Joey Haywood sin kølighed og han endte med at sætte samtlige sine 15 straffekast.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden