Brønderslev

Forfatterskole for hele Skandinavien

Forfatterskole i Brønderslev er populær

Forfatterskolen trækker rigtig mange unge til. Arkivfoto: Kurt Bering

Forfatterskolen trækker rigtig mange unge til. Arkivfoto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Brønderslev Forfatterskole optager nu unge talenter fra hele Skandinavien.

Hvert år ansøger flere hundrede unge danskere om at deltage i en uges sommerkursus på Brønderslev Forfatterskole i Danmark. Der optages hver sommer 85 unge, som undervises af professionelle forfattere og illustratorer i uge 32 på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev.

- I øjeblikket strømmer det ind med ansøgninger fra hele Danmark. Sidste frist for at søge er 1. maj, fortæller koordinator for Brønderslev Forfatterskole, Inger Aarup-Kristensen.

- De unge undervises i at skrive ungdomsnoveller, børnelitteratur eller filmmanuskripter. Desuden er der hold, der lærer at illustrere børnelitteratur og skrive digte og optræde med dem i Poetry Slam konkurrencer.

- I år får også unge talenter fra Norge og Sverige mulighed for at komme med på to af holdene.

- Nordisk Kulturfond og Nordbok har nemlig bevilget penge, så det er muligt at ansætte både en norsk og svensk underviser til kurserne i Poetry Slam, og det er lykkedes at få den norske mester TaroVesterøl Cooper og den svenske mester Olivia Bergdahl ansat. De to skal samarbejde med tidligere danmarksmester Peter Dyreborg om at lære de unge skandinaver at skrive digte og fremføre dem på en scene.

Inger Aarup-Kristensen fortæller, at de unges tekster efter kurset udgives i en fælles digtsamling, som kan rekvireres af skoler og biblioteker i de tre lande. De unges optræden optages desuden på video og lægges ud på forfatterskolens hjemmeside og YouTube.

- Herved bliver det muligt at bruge materialet i undervisning i de skandinaviske sprog på ungdomsuddannelser. Vi håber det vil gavne indlæringen, i de skandinaviske sprog, når eleverne både kan læse digtene og høre dem fremført mundtligt af forfatterne.

- Udover poetry-slam holdet optages unge fra Norge og Sverige på et illustrator-hold, der holdes samme tid og sted. Eleverne på illustratorholdet undervises af den professionelle børnebogsillustrator Hanne Kvist, og holdet samarbejder med danske unge om at skrive en illustreret bog, der kan læses højt for børn i alderen 3-10 år, fortæller Inger Aarup-Kristensen.

Brønderslev Forfatterskole får også støtte fra Kulturministeriet, Kulturaftale Nordjylland og Brønderslev Kommune og efter samtlige kurserne udgives de unges tekster og illustrationer i bøger der udsendes til skoler og biblioteker.

Brønderslev Forfatterskoles formål er – udover at hjælpe unge talenter indenfor litteratur med at komme videre i deres drøm om at blive forfatter eller illustrator – at skabe venskaber mellem unge med fælles interesse for litteratur.

- Forfatterskolen er det eneste sommerkursus i Danmark, der samler unge fra hele landet, og der har også tidligere i årene 2005- 2008 været unge deltagere fra Norge og Sverige.

Når interessen er litteratur, er det netop muligt at holde kontakt via sociale medier, og det er en stor glæde at se, at de unge holder kontakt og hjælper hinanden med kritik, flere år efter de har mødt hinanden i Brønderslev.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst