Fortalte om arbejdet blandt børn i Indien

Lisbeth Johansen besøgte Hobro, hvor hun er født og opvokset

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HOBRO:Et gribende foredrag om hjælpeorganisationen LittleBigHelps aktiviteter i Kalkotta i Indien blev på Hotel Amerika i Hobro overværet af omkring 100 interesserede.

Og med deres deltagelse ydede de faktisk en rigtig stor hjælp til det fortsatte arbejde blandt børn i det indiske slum.

- Vi havde håbet på 25.000 kr., men vi ligger rigtig godt på den anden side af det beløb, smilede organisationens grundlægger, Hobro-pigen Lisbeth Johansen, ved mødets afslutning.

Der er også god brug for hver en krone. LittleBigHelp er i dag en stor organisation, der driver både skole og børnehjem i Indien. Der skal skaffes fire millioner kroner hvert år for at kunne hjælpe de mange drenge og piger, organisationen favner.

Omdrejningspunktet for Lisbeth Johansens foredrag var den bog, der for nyligt er udgivet. Den hedder ”Hvad svarer du, når livet kalder”. Heri fortæller Lisbeth Johansen åbent om hendes beslutning om at droppe en lovende civil karriere til fordel for hjælpearbejdet blandt børn i Indiens slum. På aftenen blev bogen naturligvis solgt i adskillige eksemplarer, men mange støttede også organisationen med et medlemskab og ved køb af bl.a. øreringe, som indiske børn har fremstillet.

Aftenen bød også på musikalsk underholdning af sangeren Kris Herman. Han har gennem mange år trofast bakket op om hjælpearbejdet, og han har med otte gratis koncerter alene bidraget med omkring 100.000 kr. til LittleBigHelp.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.