Truede med kniv på station: Her er straffen

I november sidste år truede en 35-årig mand en anden mand på stationen i Frederikshavn, mens han var påvirket af amfetamin 

Dommen faldt ved Retten i Hjørring. <i>Arkivfoto: Hans Ravn</i>

Dommen faldt ved Retten i Hjørring. Arkivfoto: Hans Ravn

FREDERIKSHAVN:En 35-årig mand fra Sæby er blevet idømt seks måneders ubetinget fængsel ved Retten i Hjørring. 

Det oplyser senioranklager ved Nordjyllands Politi Lone Lyngsø.

Manden blev kendt skyldig i fire forskellige forhold, heriblandt at have truet en anden mand med en kniv. 

Episoden skete på Frederikshavn Station 27. november sidste år, hvor den 35-årige mand ifølge anklageskriftet pegede på en anden mand med en kniv i hånden. 

Den 35-årige blev desuden dømt for at have hindret politiets arbejde ved at modsætte sig anholdelse på den samme dag og for besiddelse af en kniv med en klinge på over 12 centimeter og 57,39 gram amfetamin. 

Under retssagen kom der ikke andet motiv for truslen frem, end at den dømte var påvirket af amfetamin på gerningstidspunktet, fortæller senioranklager Lone Lyngsø. 

Den 35-årige, som har været varetægtsfængslet siden november 2022, valgte at modtage dommen. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.