Morsø

Friskolebørn med i stort korstævne

Elever fra Sundby og Bjergby friskoler deltager

Sidste år blev korstævnet holdt på Tilsted Skole nær Aalborg. Arkivfoto
Sidste år blev korstævnet holdt på Tilsted Skole nær Aalborg. Arkivfoto

MORS: Foreningen for Børnekor i Nordvest holder korstævne tirsdag 24. februar i Sjørring Idræts- og kulturcenter. I alt har 263 børn fra otte skoler og børnekor fra Salling, Mors og Thy tilmeldt sig stævnet - fra Mors er det Sundby og Bjergby friskoler, der deltager.

Ved arrangementet bliver børnene undervist af Jens Nielsen fra Hjørring, der er komponist og forfatter. Han har stor erfaring i at arbejde med børnekor og er i korkredse kendt for sine børnesange. Til dette korstævne skal de mange børn derfor også arbejde med hans egne kompositioner og arrangementer.

Stævnet begynder kl. 9 og slutter kl. 13, og alle interesserede inviteres til åben prøve. Her vil der også være mulighed for at høre, hvad børnene arbejder med i løbet af dagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden