Generalforsamling i FIF Fodbold

Marie Steensen er nyvalgt ungdomsudvalgsformand i FIF Fodbold.Foto: Kasper Mølbæk
Marie Steensen er nyvalgt ungdomsudvalgsformand i FIF Fodbold.Foto: Kasper Mølbæk

med udgangen af sidste måned var der generalforsamling i FIF Fodbold, som der står i foreningens vedtægter.

Leif Nielsen blev valgt som dirigent, og stod for en kompetent ledelse af slagets gang.

Formand Søren Jensen kom i sin beretning omkring flere større og mindre begivenheder fra årets gang. Især hæftede han sig ved det gode arrangement "Fodbold for unge", der blev afholdt i september med ca. 300 deltagende unge og forældre.

Herefter var det seniorudvalgsformand Peter Mortensens tur til at aflægge beretning, efterfulgt af ungdomsudvalgsformand Tommy Kristensen, der pointerede, at ungdomsafdelingen er inde i en positiv udvikling mht. antallet af både drenge og pigespillere. En udvikling, man håber at kunne holde fast i fra klubbens side. Efterfølgende fremlagde kasserer Mette lykke Jensen årets regnskab, der i lighed med de øvrige beretninger blev godkendt af generalforsamlingen.

Der var genvalg til Michael V. Jensen og Mette Lykke Jensen, samt nyvalg til Marie Steensen og Ulrik Isaksen.

Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med

Formand: Søren Jensen

Næstformand: Michael V. Jensen

Sekretær: Mette Knudsen

Kasserer: Mette Lykke Jensen

PR ansvarlig: Tommy Kristensen

Seniorudvalgsformand: Ulrik Isaksen

Ungdomsudvalgsformand: Marie Steensen

Ud af bestyrelsen trådte Peter Mortensen og Martin Neesgaard

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden