Godt Kulturmøde!

Evalueringsskema og telefoninterviews viser, at deltagerne var glade for årets Kulturmøde på Mors

Kulturmødet opleves i overvejende grad som et succesfuldt arrangement. Arkivfoto: Anne Mette Welling

Kulturmødet opleves i overvejende grad som et succesfuldt arrangement. Arkivfoto: Anne Mette Welling

MORS:762 personer fra 54 kommuner har besvaret evalueringsskema, og dermed fortalt arrangørerne deres mening om dette års Kulturmøde på Mors.

Af dem var 75 procent almindelige gæster på mødet, mens resten var paneldeltagere, arrangører, kunstnere eller andet.

Halvdelen havde tidligere deltaget i Kulturmødet på Mors.

Godt en fjerdedel var i aldersgruppen mellem 56 og 65, mens 19 procent af besvarelserne kom fra folk under 35 år.

Langt de flest - 97 procent - svarer ”meget godt” eller ”godt” på spørgsmålet om, hvordan deres oplevelse af Kulturmødet samlet set var.

De fleste - 83 procent - syntes omfanget af debatter var passende, mens fire procent syntes, der var for få, og 13 procent, at omfanget var for stort.

79 procent syntes, at forskelligheden i debatternes form også var passende.

Også de fysiske rammer omkring Kulturpladsen og Musikværket var der stor tilfredshed med. 93 procent svarer, at de fysiske rammer fra ”gode” eller ”meget gode”, og den samme positive holdning er der i vurderingen af området omkring Kulturfjorden og Kulturvejen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.