Hadsund får erstatning for Trip Trap
De markante bygninger på havnen kommer ikke til at stå tomme, lover nye ejere.
HADSUND: Virksomheden Trip Trap har igennem næsten 40 år været med til at sætte Hadsund på landkortet, men julemarkedet i forrige weekend blev det sidste synlige bevis på firmaets virke i Hadsund, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
Ved årsskiftet er de markante bygninger på havnen i Hadsund rømmet, og Trip Traps fremtid ligger derefter i Aalborg.
Imidlertid har en gruppe investorer overtaget bygningerne og står klar til at skrive indtil flere - positive - erhvervshistorier, fortæller byens tidligere erhvervschef, Per Husted, der er blandt investorerne, og som hermed involverer sig i virksomhedsfællesskab nummer fire.
- Modellen er den samme, som gælder i Jacob Møllers Gaard og Ved Stranden. Vi vil udleje lokaler til små og store virksomheder og stille en række fælles faciliteter som kantine, IT-netværk og printere til rådighed for dem. Det kan være svært for eksempelvis iværksættere at finde egnede lokaler, og erfaringen har vist, at både store og små virksomheder kan have gavn af at leve under samme tag, siger Per Husted, der som direktør for selskabet GTI-invest også har foden indenfor i Erhvervshuset Revlingen, et kontorhus, der er indrettet i det tidligere kommunekontor i Møldrup.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.