Her dyrker de ballader

Kvindegruppe lever sig ind i gammel sangtradition,ballademusik, der bringer urkraft frem.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sangteksterne handlede om at slås mod tyranni, at få lansen frem alle mand og om en sømand, der kom gående, da NORDJYSKE i weekenden var på besøg på Aasen Teater nær Sterup. Her var et hold på otte ballade-sangere sammen om at øve sig i ballademusik, en særlige form for sang. Og det er altså ikke ballader som i moderne rock-ballader. Det er en tradition fra Middelalderen, der minder om folkeviserne, men er lidt bredere. Der er nemlig også satiriske sange med. Og så lyder det også anderledes i tonerne end anden musik, man kender, når en flok kvinder tager hinanden i hænderne og danser i kæde, mens de synger om de store temaer i livet - fx kærlighed, hævn, døden. - En ballade er en historie, man fortæller, mens man synger og danser, forklarer holdets leder Elisabeth Groot, der er leder af Danseteatret Nordenfra. Ingen pædagogiske hensyn Historierne er drabelige, følelsesladede, bestemt ikke kedelige. Det er en del af fascinationskraften. - Det er tit de store arketypiske historier, der handler om alle de ting, der er vigtige her i livet, ting der vælter og eller skubber os. Det er kærlighed, jalousi, overgang fra barn til voksen, døden, hævn, uddyber Elisabeth Groot. Det kan være en søster, der slår sin søster ihjel, eller en kvinde, der slår sin man ihjel og gifter sig med hans ven. - Der bliver ikke lagt fingre i mellem, og der er ikke nogle pædagogiske hensyn, konstaterer Elisabeth Groot. På holdet er Lise Frey fra Tårs, som blev bidt af sangene tilbage i folkeskolen, hvor de arbejdede med folkeviser. Senere blev hun optaget af folkemusik, og for fem år siden fandt hun frem til gruppen af ballade-sangere på nettet - og blev fanget. - Det er den måde at formidle på og danse i en kreds på, det fællesskab det giver at være sammen, forklarer hun. Gruppen mødes hver fjerde uge i Hjortshøj ved Aarhus, og den tur tager hun meget gerne. For Linda Oddershede, Aarhus, er balladerne også noget helt særligt. - Jeg synes, de har en særlig kraft, fordi de er forbundet med fortiden. Det er en anden form for samvær, dans og rytme. Slip kræfterne løs Som Elisabeth Groot ser det, kan sangene fra Middelalderen meget let kobles til mere nutidige problemstillinger som forbudt kærlighed og tvangsfjernelse. - Det er godt ikke at glemme sangene, for der er meget visdom i dem. Nu har jeg sunget ballader i snart 30 år, og jeg oplever, at de besidder en kraft og en klang, som mennesker bliver berørt af, så de gerne vil høre mere. Det er noget med den urkraft, der ligger i det, mener hun. Og netop urkraften kan det være svært at holde kontakt med i 2012, hvor kvinder ikke går rundt og råber, synger højt og gør lyd af sig. - Der er meget undertrykkelse af stemmen, især kvinders. Hvis man taler højt, så er man hysterisk. Når man bruger stemmen, så bliver man også kraftfuld. Det med at få folk til at synge pænt, det er også en måde at holde os nede på, mener Elisabeth Groot. På Aasen Teater er der ingen, der lader sig holde nede. Her bliver råbt, spillet instrumenter og sunget af karsken bælg. Og deltagerne nyder det. - Vi arbejder på, hvordan vi kan slippe de kræfter løs, der gør, at vi måske kan synge på en anden måde, fortæller Linda Oddershede. - Vi vil gerne lidt væk fra disciplin, supplerer Lise Frey. - Det skal være mere intuitivt, siger Linda Oddershede. Weekenden på Aasen Teater er et led i et år langt forløb, hvor de fordyber sig i balladesang.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.