True crime-ekspert vender hjem for at opklare familiemysterie

Journalist og forfatter Janne Aagaard er vendt tilbage til sin fødeby Hadsund for at finde årsagen til, at hendes moster som 34-årig fik "det hvide snit". Meget peger på, at der ligger en kærlighedshistorie bag. 

Janne Aagaard er journalist og forfatter. Nu efterlyser hun hjælp til at opklare sin mosters liv samt kærlighedsforhold til en mand frem til hendes indlæggelse i psykiatrien, hvor hun fik det hvide snit. <i>Foto: Privatfoto, udlånt af Janne Aagaard</i>

Janne Aagaard er journalist og forfatter. Nu efterlyser hun hjælp til at opklare sin mosters liv samt kærlighedsforhold til en mand frem til hendes indlæggelse i psykiatrien, hvor hun fik det hvide snit. Foto: Privatfoto, udlånt af Janne Aagaard

HADSUND:Janne Aagaard er uddannet journalist, og selvom hun har været vidt omkring i løbet af sin karriere, er der to genrer, hun hele tiden vender tilbage til; krimi og true crime, som de seneste år er blevet velkendte afsæt i podcast og dokumentarfilm. 

Selv hendes afsluttende opgave på journalisthøjskolen handlede om kriminelle i Danmark og Sverige, og den masteruddannelse, som senere blev taget i Australien, bød også på en flig af krimilogi. Og med stillinger som krimireporter på Ekstra Bladet og redaktør på politiets organisationsblad, har hun prøvet lidt af hvert og set tingene fra flere perspektiver.

Derfor kan det næppe overraske nogen i hendes omgangskreds, at det også blev genren i hendes podcastdebut. Siden da er der kommet flere podcastproduktioner til, hvor fællesnævneren er mord.

Noget af det, der især optager Janne Aagaard ved de grusomme forbrydelser, er ikke handlingerne i sig selv, men de kriminelles psyke, og hvad der får dem til at gøre som de gør. Og netop psykiatrien spiller en enorm rolle i det mysterium, der har bragt hende tilbage til sin hjemstavn, hvor hun i følgeskab med sin mor har afsøgt svar.

Etbenede Gudrun

Janne Aagaard kan kun fortælle ganske få ting om sin mors moster, Gudrun Riis Nielsen, ud fra egen erindring. Men med grundig research er det lykkedes hende at stykke den større fortælling sammen. En fortælling, der på mange punkter er lige så tragisk som fascinerende.

- Jeg synes, at hun var en lille smule uhyggelig. Hun sad i kørestol, havde en lidt sjov stemme og var en stor dame. I familien snakkede man om, at hun var mandgal, men jeg var en lille pige, så jeg anede ikke, hvad det betød, siger Janne Aagaard.

Hendes minder fra besøgene på plejehjemmet i Arden, hvor Gudrun boede frem til sin død i 1997, er sparsomme. Alligevel virker det til, at Gudrun har gjort et større indtryk på Janne end som så.

- Jo ældre, jeg blev, jo mere nysgerrig blev jeg på hende. Da jeg var under uddannelse, begyndte jeg at grave mere i hendes historie, og det har jeg gjort lige siden.

Og det kan man måske godt forstå. Gudrun må siges, at have haft et noget uheldigt liv, som Janne beskriver det. I sine unge år blev hun kørt ned af en lastbil, hvilket betød, at hendes højre ben måtte amputeres. Det gjorde ikke ligefrem livet nemmere for hende.

Ulykken beskrevet på forsiden af Aalborg Stiftstidende 10. november 1936

Ulykken beskrevet på forsiden af Aalborg Stiftstidende 10. november 1936

Det usleste held i kærlighed

I 1940 bliver Gudrun kærester med Jens, som er skipper på norgesbåden. Han sender regelmæssigt breve til Gudrun, men efter et års tid kommer der ikke flere, til trods for at parret er forlovet. Hvad årsagen til det er, kan Janne Aagaard kun gisne om.

- Det er en mulighed, at han blev taget af tyskerne, da det var under Anden Verdenskrig. Men han kan også bare have fundet en anden kæreste, og holdt op med at skrive til Gudrun.

Én ting er dog sikkert. Gudrun tager ikke bruddet særligt pænt. Hun må væk fra hjemmet i Ellidshøj mellem Støvring og Svenstrup, og indlægges på Risskov Psykiatrisk Hospital i Aarhus med diagnosen hysteri.

I januar 1951 får Gudrun det hvide snit, og fire år senere overflyttes hun til et psykiatrisk plejehjem på Fabersvej i Randers. Lobotomi, der er det medicinske navn for det hvide snit, havde sin storhedstid i 40'erne og 50'erne, og på trods af tvivlsomme resultater, fik mere end 4500 personer foretaget indgrebet i Danmark. Gudrun var altså en af disse patienter, og det har sat gang i et større projekt for Janne, der samtidig med at opklare omstændighederne omkring Gudrun, også undersøger anvendelsen af indgrebet generelt.

Gudrun som ung, da hun bliver indlagt. Hun er her omkring 25 år. <i>Privatfoto</i>

Gudrun som ung, da hun bliver indlagt. Hun er her omkring 25 år. Privatfoto

Da Gudrun senere igen fandt kærligheden, blev det også en kort fornøjelse denne gang, dog af helt andre årsager. Hagbard Riis Nielsen, som Gudrun giftede sig med i 1976, døde nemlig blot ét år senere.

- Hun har bare haft det usleste held i kærlighed, konstaterer Janne Aagaard.

Herefter endte Gudrun så på plejehjemmet i Arden, hvor Janne Odgaard besøgte hende i løbet af sin barndom. Men det er tiden før både Arden og Hagbard, som den nordjyske journalist gerne vil vide mere om.

Hvem var skipper Jens?

Ét af de helt store spørgsmål, hun håber at finde svar på, er, hvorfor Gudrun blev så syg, at hun fik foretaget det hvide snit. Var det fordi hun fik så meget hjertesorg efter Jens stoppede med at sende breve? Og hvem var i grunden denne skipper Jens?

Ifølge Janne Aagaard spiller han en central rolle i hele fortællingen om Gudrun, men det er endnu ikke lykkedes hende, at finde ud af mere om ham. Hun kan hverken få be- eller afkræftet, at han overhovedet var skipper på en norgesbåd, som ellers var det, han havde oplyst. Og det er ikke fordi, Janne ikke har forsøgt sig på alle mulige måder. Hun har endda haft fat i en bog over officerer, som hun har trevlet igennem, men lige lidt har det hjulpet.

- Jeg kender jo ikke hans efternavn, så jeg er lidt på herrens mark. Men nu har jeg fået hele søfartsmiljøet til at lede efter ham, og vi har stadig ikke fundet ham.

Janne Aagaards største håb er derfor, at nogen ligger inde med informationer, som kan lede hende på sporet af, hvem Jens var og hvorfor han stoppede med at skrive til Gudrun.

Derudover søger Janne Aagaard også nogen, der kan fortælle om den periode på 20 år, fra 1955 til 1975, som Gudrun tilbragte på plejehjemmet i Randers. Alle journaler fra plejehjemmet er blevet destrueret, hvilket hun er rigtig ærgerlig over, så der ingen oplysninger om tidligere medarbejdere er at hente ad den vej.

Janne Aagaard håber, at hun kan komme tættere på en opklaring af mysteriet, så planen om at udgive en bog i efteråret 2023 kan overholdes.

Mener du at have kendskab til noget, der kan hjælpe Janne med at fortælle Gudrun Riis Nielsens historie, er du velkommen til at sende hende en mail på janne@meow-production.com.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden