Arne Boelt: Nye kræfter må til og jeg har fået det første tilbud om job som tømrer

Hjørrings afgående borgmester nævner flere årsager til det markante valgnederlag

 <i>Foto: Bente Poder</i>

Foto: Bente Poder

Borgmester i 12 år i Hjørring Kommune, Arne Boelt (S) fik tæsk af vælgerne og mistede halvdelen af sin personlige stemmer i forhold til valget i 2017.

Han havde på forhånd måske set en lille tilbagegang komme, men slet ikke i det omfang som udviklede sig med tabet af en tredjedel af Socialdemokratiets mandater i byrådet.

- Det er en voldsom tilbagegang, men jeg kender jo risikoen og jeg er rimelig afklaret. Jeg synes vi har opnået mange positive resultater i perioden, men jeg har også forsøgt at være ærlig omkring den svære økonomiske situation vi står med, og det bliver så de andre, der nu skal forholde sig til det. siger Arne Boelt, der henviser til, at der venter besparelser på mere end 200 millioner kroner på driften over de næste fire år.

Han har ikke noget klart bud på årsagen til det markante valgnederlag.

- Det er jo nok en blanding af den modstand, der har været i Hirtshals, lukning af plejecenter i Tornby og også minksagen, siger Arne Boelt, der vil trække sig tilbage i bussen og lade nye kræfter komme til. Han nævner selv Mai-Britt Beith, Thomas Klimek og Tim Jensen som arvtagere i Socialdemokratiet.

En kile i blå blok

På valgnatten forsøgte Arne Boelt at skyde en kile ind i den borgerlige blok.

- Jeg tilbød at pege på Per Møller (K) som borgmester mod at Venstre blev holdt ude, og Venstre og Søren Smalbro fik samme tilbud mod at de konservative blev holdt ude. Vi kan ikke se os selv i en konstituering med et samlet blåt flertal, som vil skære kraftigt i vores anlægsbudget og som foretrækker at spare med salamimetoden, fremfor at melde klart ud og lukke det, der er nødvendigt, forklarer Arne Boelt, der har stor tiltro til, at Søren Smalbro(V) nok skal klare jobbet som borgmester.

Kommunalvalg i HjørringVendelbohusHjørring 16-11-21 <i>Foto: Bente Poder</i>

Kommunalvalg i HjørringVendelbohusHjørring 16-11-21 Foto: Bente Poder

Arne Boelt skal nu i gang med at tænke på sin egen fremtid.

- Jeg går jo noget ned i tid og skal have fundet et job, men det skal jeg nok finde ud af. Jeg er jo både uddannet tømrer og falckredder og jeg har allerede fået tilbudt et job som tømrer, lyder det fra Arne Boelt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden