Hjørring

Gode nyheder i røret: Så meget ringede erhvervsfolk hjem på én time

Dansk Folkehjælp har med torsdagens rundringning sikret, at man kan imødekomme alle godkendte ansøgere til årets julehjælp i Hjørring-området

Dansk Folkehjælp i Hjørring havde samlet ti lokale erhvervsfolk i et forsøg på at rejse penge til årets julehjælp til enlige forsørgere på overførselsindkomst. 
Dansk Folkehjælp i Hjørring havde samlet ti lokale erhvervsfolk i et forsøg på at rejse penge til årets julehjælp til enlige forsørgere på overførselsindkomst.  Foto: Torben Hansen

HJØRRING: 2.883,33 kroner.

Så meget ringede et lokalt erhvervspanel på ti personer ind til fordel for udsatte familier torsdag ved middagstid - i minuttet.

Mogens Bjerre og Jette Videnkjær fra Dansk Folkehjælp. Foto: Torben Hansen

Dansk Folkehjælp havde samlet de 10 hos Restaurant Svanelunden i Hjørring, så de kunne ringe rundt til folk i deres netværk, og da der gået en time, var der tilsagn om at give 173.000 kroner.

De ringede pengene hjem
  • Johnny Lindrup Nielsen, Bilhuset Hjørring
  • Lars Trampedach, Madsen & Hedegaard
  • Ulla Hyltoft, Euro Plast
  • Lars Horne Sørensen, Skaga FM
  • Carsten Wojcik, Logen Sct. Olai
  • Per Libak, Danbolig
  • Tim Jensen, servicechef ABS Auto
  • Bjarne Holmberg, Tårshallen
  • Mogens Bjerre, Dansk Folkehjælp
  • Jess Pedersen, Yes Group Løkken ApS

- Selv om det er en lille nedgang i forhold til sidste år, så er jeg meget tilfreds - krisen kradser jo også hos dem, der skal give penge, siger formanden for Dansk Folkehjælp i Hjørring, Jette Videnkjær.

Sidste blev der landet et lokalt rekord-resultat på 191.000 kroner.

Med pengene fra torsdagens aktion garanterer formanden for Dansk Folkehjælp, at der nu er råd til at honorere alle, godkendte ansøgninger om julehjælp fra enlige forsørgere på overførsels-indkomst.

Foto: Torben Hansen

I år havner man på 126 modtagere af julehjælp, hvilket er lidt færre modtagere end sidste år. Julehjælpen uddeles senere i december.

Blandt de ti i Hjørrings erhvervspanel, havde Lars Trampedach, Madsen & Hedegaard, flest "guldnumre" - ifølge Jette Videnkjær toppede han indsamlingen med et bidrag på omkring 50.000 kroner.

Blandt deltagerne var Tim Jensen, ABS Auto, samt Ulla Hyltoft, Euro Plast. Foto: Torben Hansen

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden