Sport

Hobro jagter ikke store navne

Vintertilgangen af Mikkel Thygesen og Mikkel Beckmann gjorde ingen afgørende forskel i Superligaen

Jens Hammer Sørensen: Hobro skal leve på det gode sammenhold og hårdt arbejde. Foto: Henrik Bo
Jens Hammer Sørensen: Hobro skal leve på det gode sammenhold og hårdt arbejde. Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 11:13

HOBRO: Man skal ikke forvente, at Hobro IK hiver de store transferbomber frem denne sommer.

Sportschef Jens Hammer Sørensen forventer et roligt vindue - med et eventuelt salg af målkongen Mads Hvilsom som undtagelsen.

- Men vi skal ikke nødvendigvis ud at hente et stort navn. Vi gjorde det i den forgangne sæson med Mikkel Thygesen og Mikkel Beckmann, uden at det gjorde nogen afgørende forskel.

- Hos os handler det om, hvordan vi præsterer som hold. Og der har vi vist, at man kan komme langt med et godt sammenhold og vilje til at arbejde stenhårdt, siger sportschefen, der er lykkelig for den kultur, der gennem årene er opbygget i klubben. Det er den, der skal bære projektet frem til endnu flere succeser, siger Jens Hammer Sørensen.

Stor grad af selvjustits

Sportschefen er ikke bange for, at kulturen bliver sat over styr, hvis der hentes nye spillere ind.

- Vi har så mange sunde drenge i truppen, at vi sagtens kan håndtere en lidt smart københavner, der måske ikke som udgangspunkt deler vores værdier. Det er ikke ham, der kommer til at ødelægge vores kultur og stemningen i omklædningsrummet.

- De andre gutter skal nok forme ham. Der er en stor grad af selvjustits i truppen, forklarer han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden