Biler

Høj kinesisk elbil får fjernet skavankerne

Aiways U5 får en opgradering, som betyder hurtigere hjemmeladning, og den må nu have 1500 kg på anhængertrækket

Aiways U5 får et teknisk facelift hurtigere opladning, mens alle modeller nu kan få anhængertræk, der kan klare op til 1500 kg.
Aiways U5 får et teknisk facelift hurtigere opladning, mens alle modeller nu kan få anhængertræk, der kan klare op til 1500 kg. Foto: Aiways

Opdateret 28. april 2022 kl. 14:31

ANSIGTSLØFT: Små justeringer med stor betydning. Sådan kan et par opgraderinger af den høje elektriske Aiways U5 beskrives.

SUV-modellen, som blev lanceret herhjemme sidste forår, har nemlig lidt under den store mangel, at den kun kan AC-oplades hjemme med én fase. Det bliver speedet op på de nye modeller, der får trefaset opladning. Det betyder, at opladetiden falder fra 20 timer til en cirka syv timer. Modellerne kan dog ikke opgraderes med tilbagevirkende kraft.

På hurtiglade-fronten hedder hastigheden stadig 90 kWh. Der er heller ikke ændret ved de andre tekniske data for modellerne, der har et batteri på 63 kWh, yder 204 hk og klarer 400 km på en opladning. Med modelskiftet følger dog også en mere beskeden ændring, nemlig muligheden for at bestille den nye farve, Graphite Grey.

De nye U5-modeller med trefaset oplader kan bestilles nu. De vil dog først kunne leveres til efteråret. 2022-modellerne koster pt. 315.000 kr. for grundudgaven, Plus, mens topmodellen, Premium ligger i 350.000 kr.

Sideløbende rette Aiways nu op på en manglende mulighed for at få anhængertræk. Alle modeller vil fra maj kunne få eftermonteret et aftageligt anhængertræk, som betyder, at bilen må trække 750 kg for anhængere uden bremser og 1500 kg, når de har bremser. Det svarer til en mellemstor campingvogn.

Importøren understreger, at en opsætning med 314 mm skivebremser på alle hjul er med til at sikre, at bilen vil kunne stoppe effektivt selv med en 1.500 kg tung anhænger på trækket.
Den næste model, som er linet op, bliver en mere coupé-afrundet variant af U5 kaldet U6, og som ventes lanceret til årsskiftet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden