Nordjylland

Husker du at tænde baglygterne?

Mange bilister kører uden lys bagpå, når det er tåget og, sigtbarheden er lav

Foto: Henrik Bo
Foto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 16:44

NORDJYLLAND: Onsdag morgen og formiddag lå tågen tungt over store dele af Nordjylland. Den dårlige sigtbarhed i trafikken førte til ikke mindre end fire forskellige uheld på motorvej E45 mellem mellem Støvring og Svenstrup, hvor mellem 15 til 20 biler var involveret.

Ifølge Nordjyllands Politi skyldes uheldene formentligt, at ingen af bilisterne kørte med kørelys bagpå. Og det er et generelt problem, at bilister glemmer at tænde lyset bagpå, når sigtbarheden er nedsat. Det oplyser FDM.

Problematikken blev særlig aktuel efter 2011, hvor EU indførte kørelys på alle nye biler - dog er det kun lyset fortil, der tænder automatisk, når bilerne startes.

Det betyder, at danske bilister nu selv skal huske at tænde kørelyset bagpå.

- I mange år har bilisterne herhjemme været vant til, at lyset bagpå bare tændte af sig selv. Derfor glemmer mange at få det tændt, og en del er måske slet ikke klar over, at de selv skal tænde det på mange moderne biler, siger Dennis Lange, som er jurist ved FDM.

Lyssensorer løser ikke problem

For at komme problemet med de glemsomme bilister til livs, indfører EU nu et lovkrav om lyssensorer på biler, så nærlyslygterne og dermed baglygterne tændes automatisk i mørke.

Men ifølge Dennis Lange løser den nye krav, som træder i kraft i 2016 for personbiler og to år senere for lastbiler, ikke hele problemstillingen.

- Teknologien er jo ikke klogere, end den er. Lyssensorerne registrerer, når det bliver mørkt, men når der eksempelvis er tåget eller kraftig regn i dagslys, opfanger de det ikke, også derfor skal man stadig selv huske at få tændt baglygterne, siger juristen.

Han understreger, at det er et lovkrav i Danmark at have lys bagpå, når sigtbarheden er tilstrækkeligt nedsat.

- Reglerne har været sådan i mange år, og det er vigtigt, at vi alle husker på det, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden