Musik

Hvad skal vi finde på

Trekanten efterlyser ideer fra brugerne

Kulturkonsulent Casper Hestbech fra Trekanten efterlyser forslag til hvad der fremover skal foregår i kulturhuset, og inviterer til debat og musik. Foto: Frederik Alken
Kulturkonsulent Casper Hestbech fra Trekanten efterlyser forslag til hvad der fremover skal foregår i kulturhuset, og inviterer til debat og musik. Foto: Frederik Alken Frederik Alken

AALBORG: Har man gode ideer til hvad der fremadrettet skal være af kulturelle tilbud i Aalborg Øst, inviterer Trekanten bibliotek & kulturhus nu til ide og debat.

Her er man velkommen til at komme og give sit besyv med om, hvilke tilbud og aktiviteter Trekanten skal udbyde i den kommende sæson.

- Vi håber rigtigt meget på at der kommer mange lokale til mødet, siger kulturkonsulent Casper Hesbech.

- For vi er simpelthen sat i verden for at være med til at realisere de tiltag som folk syntes kunne være spændende. Vi tager alle de nye ideer op med tak og står klar til at bakke seriøst op, om de nye ønsker der kommer frem.

Kulturkonsulenten understreger at alle er velkomne, også børn og unge som Trekanten særligt gerne vil have mere indenfor. Det bliver en time hvor så mange ideer som muligt skal på bordet.

- Her kan man ikke kun komme og ønske hvilket orkester man gerne vil høre, men også hvis man har lidt bredere forestillinger om hvad der skal ske i Aalborg Østs kulturhus.

- Det kan være alt lige fra flere loppemarkeder, til at nu skal Trekanten lave en støtteforening for lokal musik, siger kulturkonsulenten, der lover forfriskninger til dem der kommer.

Efter at alle ideer er kommet på bordet vil der også være mulighed for at spise god dansk mad i Cafe T, og deltagerne vil blive tilbudt gratis koncert med singer/songwriter Rikke Noor her fra byen.

Det hele løber af stabelen på tirsdag 17. september klokken 17.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden