Forbrugerpolitik

Jammerbugt er et grønt ferieland

Campingplads og feriecenter er miljøbevidste

Svinkløv Camping har fået miljømærket Blomsten. Arkivfoto Claus Søndberg
Svinkløv Camping har fået miljømærket Blomsten. Arkivfoto Claus Søndberg

Opdateret 20. juni 2014 kl. 17:21

FJERRITSLEV: Nordjylland er nemlig blandt de regioner i Danmark, hvor der er flest miljømærkede campingpladser, hoteller og vandrehjem med ét af Danmarks officielle miljømærker, Svanen eller Blomsten. De miljømærkede campingpladser, hoteller og vandrehjem gør en indsats for at reducere miljøbelastningen og dermed gøre gæsternes oplevelse endnu bedre i det nordjyske ferieland.

Blandt de grønne nordjyske tilbud er Svinkløv Camping og Feriecenter Slettestrand, som begge er mærket med Blomsten. På campingpladser bruger man traditionelt mange ressourcer på at servicere de mange feriegæster, men campingpladser mærket med Blomsten har forpligtet sig til at begrænse forbruget af energi og vand og samtidig benytte sig af vedvarende energikilder til mindst halvdelen af deres energiforbrug.

Derudover opfylder de krav om at mindske mængden af affald samt en række andre krav, hvor den enkelte campingplads selv vælger, om deres miljøindsats fx skal betyde, at de bruger miljømærkede rengøringsmidler eller ukrudtsbekæmpelse uden pesticider.pm

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden