Sport

Jesper Jensen: Bronzekampe betyder alt

Aalborg Håndbolds cheftræner glæder sig over, at holdet slap af med drengeprædikatet i lørdagens kamp i Kolding

Foto: Frank Celius/Scanpix
Foto: Frank Celius/Scanpix Scanpix Denmark

Opdateret kl. 15:42

AALBORG: Det lykkedes ikke Aalborg Håndbold at overkomme KIF Kolding København i DM-semifinalerne. Præstationen lørdag i det sydjyske, som endte med en sejr på 28-25, var dog fin.

- Det var klart godkendt, og alle kæmpede helt vildt, siger cheftræner Jesper Jensen.

Han havde noteret sig, at TV2’s ekspert, Bent Nyegaard, inden kampen havde kaldt det et opgør mellem mænd og drenge.

- Vi gad ikke have det der drengeprædikat siddende på os. Det fik vi da i hvert fald vasket godt og grundigt af os, konstaterer han.

Nu venter to bronzekampe mod Bjerringbro-Silkeborg i den kommende uge.

- Det er hårdt både psykisk og fysisk. Jeg har selv prøvet det som spiller. Nu skal vi lige have bearbejdet det her nederlag, og så skal der være fuldt fokus på de bronzekampe, når vi mødes til træning tirsdag, siger Jesper Jensen.

- Det betyder alt at vinde de sidste to kampe. Der er også noget med seedningslag i forhold til EHF Cuppen, som står på spil, og vi vil gerne fejre bronzemedaljer på hjemmebane i sæsonens sidste kamp på søndag. Så vil det trods alt have været en fin sæson, konstaterer cheftræneren.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden