Mors

Kendisser i kø til årets Kulturmøde

Hella Joof, Thure Lindhardt, Simon Kvamm og mange andre kendte kunstnere deltager i Kulturmødet, hvor Adrian Hughes laver både kunstquiz og museumsquiz

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hella Joof skal deltage i flere debatter på Kulturmødet. Blandt andet sammen med Morten Messerschmidt og Janni Popp, der er en del af teatermiljøet både på Mors og i Aarhus. Arkivfoto

MORS:Kulturmødet på Mors er blevet til tilløbsstykke for kendisser inden for dansk kultur.

Blandt de mange, der har meldt deres ankomst og deltagelse i Kulturmødets debatter og samtaler, er blandt andre skuespilleren og instruktøren Hella Joof, skuespilleren Thure Lindhardt og musikeren Simon Kvamm. Blandt de kendte forfattere, der kommer, er Kim Leine, Anne Lise Marstrand Jørgensen og Hassan Preisler. Mange kendte politikere har også sagt ja til at komme og deltage i kulturdebatten på mødet. Det gælder både kulturminister Bertel Haarder og to af hans forgængere, nemlig Marianne Jelved og Elisabeth Gerner Nielsen. Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa, der også er med i Kulturmødets rådgivende gruppe - det såkaldte advisory board - kommer til Mors under Kulturmødet. Kulturel viden bliver også præsenteret, når Adrian Hughes laver en speciel udgave af sin Kunstquiz på DRK, ligesom han også er tovholder, når der skal dystes på historisk viden i en speciel udgave af en historiequiz.

I alt byder årets Kulturmøde på 85 samtaler og debatter, hvoraf Kulturmødet selv står for halvdelen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.