Klar til varme markedsdage i Vilsund

Handlende begyndte søndag at indfinde sig på markedspladsen i Vilsund

Medarbejder fra Nordisk Tivoli Park i gang med at opbygge en af boderne i Vilsund. Samtidig arbejdede Snedsted-firmaet Thy PC & Teknik på at montere ”nødhøjtalere” i en mast.
Medarbejder fra Nordisk Tivoli Park i gang med at opbygge en af boderne i Vilsund. Samtidig arbejdede Snedsted-firmaet Thy PC & Teknik på at montere ”nødhøjtalere” i en mast. Foto: Peter Mørk

VILSUND: Nordisk Tivoli Park, der står som arrangør af Vildsund Marked, var lidt bagud med at etablere den mobile forlystelsespark inden markedets åbning i morgen formiddag.

Men søndag eftermiddag kom der gang i arbejdet ved Hotel Vildsund Strand, og samtidig begyndte de første handlende at indfinde sig på markedspladsen.

Handlen med heste er som bekendt den egentlige berettigelse for hele det årlige hurlumhej i Vilsund. Hestehandler John "Buller" Jensen fra Tilsted har været med på markedet hvert eneste år, siden han var en knægt på syv år.

- Så det bliver 56 år i år, fortæller Buller søndag ved middagstid, hvor han og konen Helle har fået parkeret deres campingvogn på det sædvanlige sted - tæt på stranden i den fjerne ende af markedspladsen.

I år tager han tager seks heste med på markedet.

- Dem håber jeg da at få solgt. Men jeg regner ikke med at skulle købe nogen heste. Her i tørken har jeg ikke noget græs til dem.

Apropos tørke - Buller slår fast, at han naturligvis vil sørge for rigeligt vand til sine heste.

- Det bliver en varm omgang. Men det er da sjovt at være til marked, og det er min eneste ferie, fortæller Buller.

Tørken er også årsag til, at det fyrværkeri, som torsdag aften plejer at sætte punktum for de tre markedsdage, i år er aflyst, fortæller Mads Ohlsen fra Nordisk Tivoli Park.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden