Farsø

Kødkvægsslagtere nedlægger også arbejdet

Medarbejderne på slagteriet Himmerlandskød i Farsø har nedlagt arbejdet

Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Arkivfoto: Nicolas Cho Meier

Opdateret kl. 10:47

FARSØ: 41 slagtere på dagsholdet på slagteriet Himmerlandskød i Farsø - der slagter en fjerdedel af landets kødkvæg - har nedlagt arbejdet i protest mod den nye overenskomst, der blev vedtaget i går.

Der er i alt 62 slagteri-arbejdere på Himmerlandskød. De møder ind igen på mandag.

- Mine kolleger mener ikke, at arbejdsgiverne er villige til at samarbejde om at finde en god overenskomst, siger tillidsmanden på slagteriet, Brian Overgaard, til DR P4 Nordjylland.

Det er tredje gang i træk, at slagteri-arbejdernes overenskomst ikke er blevet forhandlet på plads af organisationerne selv - men af Forligsmanden.

Arbejdsnedlæggelsen er en del af af en større bølge, der også har ramt Danish Crown og Tican slagterier landet over. Senest har de ansatte ved Danish Crown i Sæby nedlagt arbejdet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden