Drone lukkede luftrummet – redningshelikopteren kunne ikke lande

Flyvestation Aalborg oplever en voldsom stigning i droner, der flyver for tæt på, søndag var den gal igen

Redningshelikopteren måtte i går vente i ti minutter, før den fik lov til at lande. Luftrummet var nemlig lukket på grund af en drone. <i>Arkivfoto: Peter Mørk</i>

Redningshelikopteren måtte i går vente i ti minutter, før den fik lov til at lande. Luftrummet var nemlig lukket på grund af en drone. Arkivfoto: Peter Mørk

AALBORG:Det kunne potentielt være gået helt galt, da luftrummet søndag blev lukket ned omkring Flyvestation Aalborg.

I 10 minutter måtte ingen hverken lande eller lette, hvilket blandt andet betød, at redningshelikopteren ikke kunne lande, tanke op og være klar til den næste opgave, fortæller Morten Valentin Jensen, der er presseofficer ved Flyvestation Aalborg.

- Det vil sige ti minutter, hvor den ikke kan løse sin beredskabsopgave, hvor den i princippet skal redde menneskeliv og ikke kan.

Nedlukningen skyldtes en drone, der lå i 41 meters højde omkring Vadum, hvilket er for højt i forhold til lovgivningen.

- Det agerer vi selvfølgelig på, og tårnet tager beslutningen om at lukke luftrummet ned, fordi der er flyaktivitet og det potentielt kan blive rigtig farligt.

Selvom 1,3 kilometer kan lyde som langt væk – er det ikke tilfældet, når der er tale om flytrafik, forklarer presseofficeren.

- Det er et problem, fordi den udgør en sikkerhedsrisiko for al en flyvning, der finder sted på en flyvestation eller i en lufthavn. Hvis du kører på motorvejen og får et stenslag, giver det en vis form for chok, men en drone er formentlig væsentlig større, og vi flyver typisk med 3-400 km/t. Så der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor galt det kan gå, uanset om den rammer cockpittet eller en anden del af flyvemaskinen.

- Vi kan godt forstå, folk er fascinerede af flyvning og droner. Men der er så meget luftrum i Danmark, hvor man gerne må flyve med droner, hvorfor skal man så gøre det lige op ad en lufthavn, spørger Morten Valentin Jensen. <i>Arkivfoto</i>

- Vi kan godt forstå, folk er fascinerede af flyvning og droner. Men der er så meget luftrum i Danmark, hvor man gerne må flyve med droner, hvorfor skal man så gøre det lige op ad en lufthavn, spørger Morten Valentin Jensen. Arkivfoto

Ifølge presseofficeren er droneførere, der bryder reglerne, et stigende problem for flyvestationen.

- Allerede på nuværende tidspunkt har vi passeret 20 ulovlige droneanvendelser i år, og det er mere end en fordobling i forhold til sidste år.

Han har derfor en opfordring til droneførerne:

- Sæt jer nu ind i reglerne, for der er potentielt en politianmeldelse på vej og en bøde på 3-5000 kroner.
Vi har ikke haft nogen fortilfælde i Danmark, men går det for meget ud over den civile trafik, og bliver problemet ikke løst kan man få et sagsanlæg. En halv til en halv times drift i lufthavnen er måske en halv million kroner, og så bliver det en dyr drone, man har købt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.