Så mange henvendelser har Jens Bukh Jensen fået fra offentligheden, siden han i begyndelsen af august 2022 satte 10 konik-heste ud i en 220 hektar stor indhegning syd for Klitmøller. Her er hestene en vigtig del af et naturplejeprojekt der skal vise, hvordan helårsafgræsning på arealet, der består af klitter, hede og mod nord af en bevoksning af fyrretræer, påvirker natur og planteliv.

Naturplejeprojektet og i særdeleshed hestene og deres tilstand er fulgt med stor opmærksomhed i offentligheden og ikke mindst på de sociale medier, hvor mange har udtrykt bekymring for hestenes trivsel.

- Så nul henvendelser direkte til mig er egentlig højest overraskende, siger Jens Bukh Jensen med tanke for, at hans telefonnummer er placeret synligt ved de låger, der giver adgang til indhegningen, hvor hestene går.

I begyndelsen af februar blev tre heste taget ud af hegnet. Nu er hesteflokken reduceret til fem dyr. Tilbage er de ældste af de 10 heste, der blev sat ud sidste år.

- Det skete efter aftale med dyrlægen, som fører tilsyn med hestene. Nu går de på min ejendom på Nordmors, forklarer Jens Bukh Jensen, der med titel af "dyreholder" samarbejder med Naturstyrelsen Thy om naturplejeprojektet.

Natur

Kan heste klare sig selv i naturen? Her er dyrlægens dom

Natur

Heste trodser bekymringer: Firbenede naturplejere er i god form

Natur

Hensynet til dyrene vejer tungt: Tre heste taget ud af naturpleje-projekt

Forleden inviterede Naturstyrelsen Thy alle interesserede til at besøge de firbenede naturplejere på jobbet.  Både for at orientere om projektet, men også for at vise, at det handler om naturpleje og ikke om at udfordre dyrenes velfærd. Knap 30 havde taget mod invitationen og tog en travetur ud til hestene på en diset onsdag eftermiddag.

- Når der er taget fem heste ud af hegnet, er det af hensyn til dyrenes velfærd, forklarer specialkonsulent Claus Rasmussen, Naturstyrelsen Thy, som svar på spørgsmålet om det ikke er en fiasko, at antallet af dyr i flokken er halveret.

Andre besøgende konstaterede med tanke for projekter andre steder i landet, hvor der har været debat om dyrevelfærden, at det var godt at se et projekt, hvor naturplejedyrene passes godt.

- Vi skal ikke udfordre grænser. Derfor er nogle af hestene taget hjem, inden deres huldgrænse er nået, sagde skovrider Ole Noe som en understregning af, at hestene ikke skal være del af naturplejeprojektet for for enhver pris og slet ikke, hvis der er tvivl om deres velfærd.

Claus Rasmussen understregede, at hestene indgår i et naturplejeprojekt, men også i et forsøg, der skal vise, hvordan de påvirker naturen.

- Det er første gang, vi første gang vi afgræsser klitnatur. Derfor her vi ingen normtal for, hvor mange dyr et givent areal kan bære. Så udgangspunktet har været, at det er bedre med for få dyr i hegnet end for mange, sagde Claus Rasmussen som svar på et spørgsmål om, hvor mange dyr der kunne finde føde i den 220 hektar store indhegning. Og så blev det flere gange understreget, at hestene tilskudsfodres med hø og wrapgræs - og at de har nu har adgang til et nyopført læskur i nåletræsbevoksningen i den nordlige del af hegnet.

Måske lidt overraskende viser en registrering af hestenes bevægemønstre på arealet, at de langt det meste af tiden opholder sig i de yderste klitter.

- Vi havde nok regnet med, at de ville opholde sig i det bevoksede område langt mere, end de gør, siger biolog Cornelia Maj Christensen, Naturstyrelsen Thy. En af hestene i flokken har en GPS-sender om halsen, så der er fuldt overblik over, hvor de er.

- Det meste af tiden er de ude i det åbne. Uanset vind og vejr. Så det er foderet, ikke vejret, der er afgørende for, hvor hestene står, sagde hun.