Danskerne fik råd til bil og charterferier - men snapsen fulgte med

AALBORG: At drikke akvavit sætter os i forbindelse med vores folkelige, danske ophav. Det er ikke en tilfældighed, når Lise Nørgaard i Matador's fiktive købstad fra 1930'erne lader bankdirektør Varnæs drikke sherry, mens jernbanearbejderen Røde skylder sin pilsner ned med en snaps.

Overklassen drikker dyr vin fra fremmede lande, og det har den altid gjort. Arbejderklassen, derimod, identificerer sig med den hjemlige brændevin. Og det blev den ved med, selv da den havde fået bil, kolonihavehus og råd til sommerferier sydpå.

At drikke snaps blev gennem det 20. århundrede et indstuderet ritual i rigtig mange familier. Digteren Halfdan Rasmussen kaldte oplevelsen for et stjerneskud i sjælen. 

På min barndoms Vestsjælland i 1980'erne blev det endnu mødt med bifaldende smil fra landsbyens pæne damer, når min 8-årige bror og jeg var med mormor til banko og vandt en halv flaske Rød Aalborg i trøstepræmie. Den indgik efterfølgende i morfars lille rituelle manddomsprøve - at nøde os drenge til at bunde et glas snaps til familiefrokosten uden at hoste. Det ritual var morfar ikke alene om.

I 1968 forfattede ingen ringere end Klaus Rifbjerg et lille festskrift til De Danske Spritfabrikker, i hvilket han erindrede sit eget første møde med snapsen. Et møde, der ifølge festskriftet blev det første af mange:

Men nu stod den der altså - en halv flaske Harald Jensen, indkøbt af min far, som besørgede den slags i husholdningen - og pludselig på en eller anden indskydelse (ikke min egen, ellers må jeg have fortrængt den grundigt) svævede flaskehalsen over mit glas, og en snaps blev hældt op. Vennen fik også sin, og vi løftede glasset, efter mange års iagttagelser ligesom født ind i ritualet, så hinanden og de andre drikkende i øjnene, satte krystallet til læberne, lagde nakken tilbage og åhhh ...

Kvalitet for den bevidste forbruger

Det blev direktør Olesen junior's fortjeneste, at De Danske Spritfabrikker flyttede med ind i den nye tidsalder. Christian Henrik Olesen havde overtaget som direktør efter sin far, den navnkundige Chresten Andreas, der døde i 1920. Til sammen skulle de to, far og søn, komme til at lede Spritten fra 1873 frem til 1960, altså knap halvfems år. Man løb ikke sådan lige af pladsen i den familie.

Med tidoblingen af de statslige afgifter på alkohol i 1917 var salget af den billige brændevin stort set ophørt fra den ene dag til den anden. Og i årene, der fulgte, faldt indtaget af alkohol gennemsnitligt til en tredjedel i Danmark. For den nye direktør på Spritten var der altså nok at tage fat på. Ud måtte nu den gamle bismag af håndværk og fattigfolk, og ind kom moderne branding og kvalitet fra ende til anden.

Siden 1846 havde Spritten produceret Aalborg Taffel Akvavit efter samme opskrift. Nu skulle der cash'es ind på al den opsparede kapital og forbrugertillid. Og den fine Aalborg Taffel Akvavit - i daglig tale Rød Aalborg - blev nu bannerført som et kvalitetsprodukt skabt til livsnydelse for den bevidste, moderne forbruger. 

Men gode produkter gør det, som vi ved, ikke alene.

C.F. Tietgen havde allerede tilbage i 1881 introduceret malteser-korset som logo på Spritten og dens produkter. Tietgen, der også på dette område var forud for sin tid, ønskede et samlende bomærke på alle sine virksomheder. De skulle simpelthen være genkendelige for folk.

At det netop blev malteser-korset tilskrives Tietgens kristne livssyn. Blandt hans velgørende indsatser talte færdiggørelsen af Marmorkirken overfor Amalienborg i København, hvis astronomisk dyre byggeri havde ligget stille i over 120 år. Men heller ikke selskabets gamle fabrik i Urbangade i Aalborg var længere tidsvarende, og direktør Olesen tog sammen med hus-arkitekten, den unge Alfred Cock-Clausen, i 1927 skridt i retning af at opføre en ny fabrik i udkanten af Aalborgs centrum.

Sprittens store, nye fabrik blev opført i årene 1929-1931. Den kom på det nærmeste til verden som en ny turistattraktion i Aalborg; man kunne komme på guidede ture rundt og se byens nye, imponerende industrier.

Alfred Cock-Clausen havde ikke alene tegnet den nye fabrik, han gennemførte i årene forinden også det designprogram, der gjorde Spritten og dens produkter til en formidabel succes herhjemme og ude i verden. Designprogrammet gav foruden fabrikken også selskabets øvrige bygninger og aktiver (biler, emballage, klinker på væggene!) så gennemført et formsprog, at det i 2015 blev fredet som landets til dato største, samlede industrifredning. 

Den dag i dag findes malteser-korset endnu på bagegær og på sortimentet af akvavitter produceret under navnet De Danske Spritfabrikker. Det er i øvrigt stadig også logo hos rederiet DFDS, der ligeledes blev stiftet af Tietgen.

148 lande drak med

I 1923 havde De Danske Spritfabrikker opkøbt de resterende brænderier i landet og opnåede monopol på fremstilling af akvavit i Danmark. Aalborg Taffel Akvavit havde også vældig succes syd for grænsen, og få år senere blev der også opført en fabrik i Berlin. På højdepunktet af sin karriere blev Rød Aalborg eksporteret og solgt til ikke færre end 148 lande. Monopolet holdt sig helt frem til Danmarks indtrædelse i EF i 1973.

Men da havde snapsen i mellemtiden oplevet sin foreløbige guldalder. Fra omkring 1960 og frem blev det populært at tage på charterferie sydpå. Og mens danskerne tog den sydeuropæiske rødvins-kultur til sig, blev snaps retro og for 68'er-generationen et symbol på Danmark af i går.

Alligevel - eller måske netop derfor - blev Rød Aalborg i de følgende tiår en næsten ikonisk markør af danskhed og af dansk folkekultur. Ikke mindst på film. I folkekomedien Firmaskovturen fra 1978 drikker hele selskabet sig totalt i hegnet i Rød Aalborg. Og naturligvis lader den forfinede Klaus Rifbjerg sine ellers velbjergede og kosmopolitiske bedsteborgere drikke øl og snaps under en pikant løssluppen tur på landet i filmen Weekend fra 1962.

Resten er, som man siger, historie. Spritten er et enestående stykke danmarkshistorie, og Malteser-korset er et af de stærkeste og længst eksisterende danske varemærker nogensinde. Ingen produkter har som Rød Aalborg kendetegnet sin by - og ingen byer har som Aalborg lagt krop og sjæl til et produkt gennem århundreder.

I 1976 fik De Danske Spritfabrikker udmærkelsen Kgl. Hofleverandør. Og i 2002 blev Aalborg Taffel Akvavit kåret som verdens bedste akvavit ved The international Wine and Spirit Competition.

Den gamle spritfabrik står i dag og venter på at blive transformeret til nye formål. Og øverst på bygningen knejser sømærket med malteser-korset endnu og signalerer Spritten lange historie. Hvem ved hvilke nye kapitler, det kan blive vidne til.