Den største internationale satsning på Skagens Kunstmuseer nogensinde er mageløs: Følg Krøyers vej til det særlige skagenslys

Både museum og publikum vinder ved udstillingen "Krøyer og Paris. Franske forbindelser", hvor alt går op i en højere enhed

P.S. Krøyer er blevet kaldt ’lysets elsker’ af anmeldere, og sidste år tog hans værker Paris med storm. Nu er malerens mesterværker tilbage i Danmark til en anderledes udstilling, hvor de udstilles sammen med en perlerække af internationale værklån. <i>Foto: Westersoewestersoe.dk</i>

P.S. Krøyer er blevet kaldt ’lysets elsker’ af anmeldere, og sidste år tog hans værker Paris med storm. Nu er malerens mesterværker tilbage i Danmark til en anderledes udstilling, hvor de udstilles sammen med en perlerække af internationale værklån. Foto: Westersoewestersoe.dk

At det er en stor udstilling, der lige nu kan ses på Skagens Museum, fornemmer man allerede ved indgangen, hvor vagter gør opmærksom på, at kuglepenne ikke er velkomne. Men med balladen fra Museum Jorn i hu, hvor en aktivist tegnede på et maleri, er det jo egentlig fair nok, og Skagens Kunstmuseer er med sin nye udstilling trådt tydeligere ind på den internationale scene, hvor helt andre andre forholdsregler gælder.

At træde ind i udstillingen er også bogstaveligt som at træde ind på en scene. Udstillingsarkitekt Stine Friese har ladet sig inspirere af netop Museum Jorns udstilling med Munch for nogle år siden, hvor man også havde trukket maleriernes farver ned på gulvets tæppe. Det skaber ro og sammenhæng i rummene, trods de kradse lyserøde og røde farver i sofaerne og tæpperne, og som en god sideeffekt sænker det folks hastighed forbi værkerne, når de træder varsomt på de bløde tæpper og sætter sig og kigger efter - også selvom de store værker kræver større afstand, end der egentlig er mulighed for. 

Kurateringen understøtter det sanselige og højner oplevelsen af at komme helt tæt på den franske inspiration, P.S. Krøyer fik under sine ophold i Paris og omegn, da han som 26-årig kom dertil for første gang, og frem til 1909. 

I de år i Paris bevægede Krøyer sig væk fra det, han havde lært på akademiet herhjemme, hvor stilen var indendørsmaleri og meget mørkt (nogle kaldte værkerne for brun sovs med brun sovs på) med afsæt i mytologiske og allegoriske motiver med fjerne guder og helte. 

I Frankrig oplevede Krøyer farver og ikke mindst lyset. Motiverne blev hentet direkte fra dagliglivet i byen, ved havet og lige uden for atelieret. Om end fortsat med en idealisering af den oprindelige folklore, hvor folk sled for føden og tilværelsen, som i Krøyers skildring af de italienske hattemagerne i det støvede og mørke rum eller de franske maleres skildring af børnearbejderne på parisergaderne. 

"Fisker i St Yves", Anders Zorn, 1888 <i>Foto: Pau, musée des Beaux-Arts</i>

"Fisker i St Yves", Anders Zorn, 1888 Foto: Pau, musée des Beaux-Arts

Lige netop fordi årene i Paris var afgørende for Krøyer, er det så fint at se ham sammen med den kunst og de kunstnere, han mødte der. Se hvor inspirationen kom fra, og hvor han lægger sit eget til. Hvor den nordiske blå farve kommer ind, og hans værker bliver til det, alle i dag tænker som skagensmaleri. 

Et fremragende værk af 'den svenske Krøyer' Anders Zorn, ”Fisker fra St. Yves” fra 1888, viser alt om, hvad det handler om: lyset, månen, diset, havets blink og himlens farver. Lysets refleksioner i materialer er det, der går igen. Fra fiskenes skel på stranden, østerssamlerne, der står i pytterne fra tidevandet, til månen der slår smut over havet med sine stråler, og i kvindernes hovedbeklædninger. 

Vi ser ikoniske malerier af Krøyer som "Sommeraften ved Skagen" med Marie Krøyer og hunden i strandkanten og de to kvinder i upraktiske gevandter på vej ud over Skagen Sønderstrand. Her kommer hans blå tone ind i værkerne, og kendte værker er sat sammen med mindre kendte for at vise bevægelsen i hans arbejde frem til de kendte hovedværker.

Paul-Albert Besnard var et forbillede for Krøyer. Bemærk lyset i hans værk "Madame Roger Jourdain",1886.  <i>Foto: Musée d’Orsay, Paris</i>

Paul-Albert Besnard var et forbillede for Krøyer. Bemærk lyset i hans værk "Madame Roger Jourdain",1886.  Foto: Musée d’Orsay, Paris

P. S. Krøyer udvekslede gaver med de franske forbindelser, og en bemærkelsesværdig af slagsen fik han af idolet Paul-Albert Besnard. I værket ”Sirene” ses en kvinde, hvis krop fortoner sig ned mod vandet, så kjolen mere minder om en havfruekrop. Farverne er vanvittigt smukke og fremmaner fornemmelsen af noget mytisk - og vandets bølger peger hen på Edv. Munchs bølger i både Skriget og andre af hans værker fra samme tid. Det værk er en stor gevinst for udstillingen.

At Krøyer også blev en fabelagtig portrætmaler ses allerede i det store værk "Franske arbejdere i hulvej" fra 1879, hvor hvert ansigt er skildret, så selv de bageste kan skelnes som selvstændige personer.

"Franske arbejdere i hulvej", P.S. Krøyer, 1879. <i>Foto: Ribe Kunstmuseum</i>

"Franske arbejdere i hulvej", P.S. Krøyer, 1879. Foto: Ribe Kunstmuseum

Udstillingen er delt i to. Krøyers franske forbindelser i et og så et rum med den franske impressionisme. Her vises museets store scoop: Claude Monets ikoniske og skelsættende mesterværk "Impression. Soleil levant" (Indtryk. Solopgang) fra 1872, der senere lagde navn til impressionismen. 

Det er sjovt at se værket herhjemme. Trods dets lidenhed er det en sol, der gør indtryk. Krøyer så med al sandsynlighed impressionisterne første gang på deres fjerde udstilling i 1879. Kunstnerkolonien i Skagen opstår i de samme år som impressionismen, men her hører lighedspunkterne også op. Skagensmalerne maler overvejende naturalistisk og realistisk, og i 1870’erne virker den impressionistiske malerstil stadig ekstrem for de fleste. Senere kommer der en interesse for stilen, og flere skandinaviske kunstnere begynder at bruge elementer af gruppens virkemidler - uden dog at blive impressionister i den franske betydning. 

Ikke siden den første store udstilling af fransk kunst i Danmark i 1888 har det været muligt at opleve så mange af den franske kunstscenes hovedværker fra slutningen af 1800-tallet samlet herhjemme. En fin video på museet hjemmeside giver flere gode indsigter i lige netop den del af udstillingen, hvor store kunsthistoriske navne som Bastien-Lepage, Léon Bonnat, Paul-Albert Besnard, Léon Pelouse, Jules Breton, Aimé Morot, Auguste Rodin og Alfred Philippe Roll og den af de danske kunstnere så beundrede realist Jean-François Millet forbindes med Krøyer.

"Indtryk. Solopgang", Claude Monet,1872. <i>Fotograf Westersoewestersoe.dk</i>

"Indtryk. Solopgang", Claude Monet,1872. Fotograf Westersoewestersoe.dk

Et museum skal indsamle, forske og formidle. I denne udstilling går det hele op i en højere enhed, så både museum og publikum vinder. Tillykke til hele holdet bag denne fine, oplysende og berigende oplevelse.

Til udstillingen er der i øvrigt udgivet et flot bogværk, så man kan tage lidt af stjernestøvet med sig hjem til videre nydelse.

Så: af-sti-af-sted til Skagen og Paris (og lad endelig kuglepennen blive hjemme).

Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner

Skagens Museum indtil 18. september. Monets mesterværk vises dog kun frem til den 4. juli. 

Den daglige åbningstid er udvidet i hele perioden fra kl. 9 til 19.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.