Leder af kunsthal: - Der er andre "Skagensmalere" end Krøyer og Ancher, men de passer ikke ind i den ensartede fortælling om Skagen
Historien er fuld af fortrængninger, der er del af vores fælles historie, men som ikke passer ind i museernes skarptskårne fortællinger, mener Gorm Spaabæk, indehaver af Skagen Kunsthal, der savner andre historier om blandt andet skagensmalerne end dem, vi oftest får serveret
Gorm Spaabæk, indehaver af Skagen Kunsthal, viser lige nu en udstilling om "fortrængninger", det vil sige de kunstnere, som trods stort talent og betydning ikke er blevet en del af kunsthistorien.
SKAGEN: Mange museer kører stadig i hestevogn i deres syn på kunst. Det er de samme kunstnere, de serverer igen og igen, og man kan godt savne nogle nye fortællinger - vi sætter jo heller ikke hele tiden den samme film på.
Sådan lyder overvejelserne fra Gorm Spaabæk, indehaver af Skagen Kunsthal, i en pause mellem åbningstiderne her i den brandvarme sommer, hvor marehalmen duver dovent udenfor på havnen.
Det er turisttid i Skagen, og mange turister kigger i disse dage forbi kunsthallen - og ønsker at købe værker med hjem. Det er et fristende sted at shoppe, men intet er til salg, det er en samling skabt gennem 52 år.
Gorm Spaabæk er ret glad for Skagens Kunstmuseers aktuelle udstilling om P. S. Krøyer og forbindelserne til Paris, understreger han, imens han kæmper for at hænge et billede af Carsten Schmidt-Olsen op - den nordjyske kunstner, som han har inviteret til at obstruere den aktuelle udstilling i kunsthallen med værker, der bliver hængt ind over andres for at forstyrre dem.
Det kunne være et interessant perspektiv at føje til udstillingen om Ancher og de andre - at alt imens de maler, ændrer verden og kunsten sig omkring dem ude i verden, siger Gorm Spaabæk, der fortæller nogle af disse fortællinger i Skagen Kunsthal. Foto: Lars Pauli
Årsagen til, at Gorm Spaabæk kalder P.S. Krøyer-udstillingen 1500 meter herfra for fremragende, er, at den ifølge ham er ærlig.
- Krøyer havde ikke en kæft at gøre med impressionisme, det viser museet tydeligt. Det var jo ikke impressionisterne, han talte med dernede, og impressionismen fremgår ikke i hans billeder. På en dårligere udstilling ville man have påstået, at Krøyer var impressionist. Det gør man ikke her - derfor virker den, siger Gorm Spaabæk og henviser til Holger Drachmann som den i gruppen, der kommer tættest på at være impressionist, hvis det endelig skal være.
Men der er også andre og lige så interessante historier om "skagensmalerne", man bør udfolde, mener Gorm Spaabæk.
Som den, der handler om, at P. S. Krøyer, Holger Drachmann og deres venner levede og malede i deres egen velhavende og succesfulde boble i Skagen, imens verden omkring dem undergik store nybrud i årene omkring 1890. For eksempel i København, hvor Den Frie Udstilling blev center for ny udvikling, og hvor kunstneren Johan Rohde rejste ud i Europa og vendte tilbage og satte en udstilling op med dengang ukendte folk som Paul Gauguin og Vincent van Gogh - i dag verdenskendte i deres egen ret.
I virkeligheden ser Gorm Spaabæk en problematik i sig selv i betegnelsen "skagensmalerne".
- Krøyer- og Ancher-parrene, Drachmann og Tuxen er bare en lille del af en større kunsthistorie om Skagen. Alene det at tale om dem som "skagensmalerne" er en fortrængning!
- Jeg bliver af og til spurgt, om jeg kan lide alt i min samling. Svaret er nej - men hvis man kun beskæftiger sig med ting, man kan lide, bliver det temmelig idiotisk. Man er nødt til også at forholde sig til kunst, der er 'forkert', og som man ikke forstår. Foto: Lars Pauli
Kunsthistorien er fuld af fortrængninger
På samme måde er det en fortrængning, at der er betydelige lokale kunstnere, som ikke er blevet en del af historien om Skagen, men som har boet her og har spillet en vigtig rolle i dansk kunsthistorie, mener han.
Som et eksempel henviser han til Erik Liljenberg (1942-2014), der er født og opvokset i Frederikshavn og i 1970'erne malede og arbejdede på en fiskekutter i Skagen. Erik Liljenberg var en del af Aarhus Avantgarden, der svarede til Eks-skolen og de avantgardemiljøer, der var samtidige i København, og han arbejdede tæt sammen med forfattere som Dan Turèll, Hans Jørgen Nielsen og Peter Laugesen.
- Han døde i Frederikshavn for et par år siden, men du kan slet ikke se ham i Nordjylland i dag, siger han.
En anden kunstner, der boede og arbejdede i Skagen, er Svend Wiig Hansen (1922-1997), som i dag er repræsenteret på Louisiana, ARoS og Heart - kendt for sit vilde ekspressive formsprog og værker af kroppe. Heller ikke han kan i dag ses i Skagen udover en plakat og en radering, som Gorm Spaabæk har sikret sig til kunsthallen. Hans berømte maleri "Menneskeridt" og hovedværker indenfor skulptur og raderinger er skabt i Skagen.
Kunstneren Svend Wiig Hansen malede en del af sine hovedværker i Skagen. Men den tid hører man ikke meget om. Foto: Poul Petersen/Ritzau Scanpix
Et af Svend Wiig Hansens hovedværker er 'Menneskeridt' fra 1959. Det kan i dag ses på ARoS.
Man kan indvende her, at man måske ikke regner Svend Wiig Hansen og Erik Liljenberg som "skagensmalere", da de også boede og arbejdede fra andre steder i Danmark og ikke tog specifikt afsæt i motiver fra Skagen. Men sætter man det sådan op, er der ikke mange kunstnere, der kan bestå testen, mener han.
- Blandt kunstnerne i "Skagen-kolonien" var det jo i virkeligheden kun Anna Ancher, der var indfødt. De andre - Krøyer og Drachmann med flere - flyttede til og fra Skagen, akkurat som så mange andre kunstnere, og deres motiver spændte vidt geografisk, siger han og henviser til Slots- og Kulturstyrelsen beslutning om, at Skagens Kunstmuseer skal være et periodemuseum og ikke beskæftige sig med de kunstnere, der malede efter 1930'erne, som udslaget til at fortrænge de øvrige kunstnere fra historien om Skagen.
- Det kan godt være, at valget har båret frugt i forhold til at trække turister til en ensartet historie om Skagen, men man mister også noget ved det - nemlig en bredere kunsthistorie, hvor det er muligt at følge andre stier.
Eksempler på alternative 'Skagenskunstnere'
- Anne Marie Carl Nielsen (1863 - 1945) var den første kvindelige billedhugger i verden, der fik til opgave at skabe en rytterstatue af en konge og bronzeporte til en katedral - to af fagets mest prestigefyldte opgaver. Hun blev gift med komponisten Carl Nielsen, der havde sommerhus i Skagen, så hun har arbejdet herfra - blandt andet har hun skabt fiskerstatuen "Dansk Fisker og Redningsmand" i 1909, som blev opstillet på Skagen Havn i forbindelse med havnens 25-års jubilæum i 1932.
- Ulla Poulsen Skou (1905 - 2001) var skuespiller og solodanser ved Det Kongelige Teater, hvor hun var en væsentlig skikkelse i den fornyelse af balletten, som skete i den sidste del af hendes danserkarriere. Hun har turneret i USA og var i øvrigt bedsteveninde med Liva Weel. Senere blev hun også kendt som forfatter samt billedhugger, og hun arbejdede i mange år fra Hulsig, hvor hun lavede skulpturer og blev repræsenteret på Nordjyllands Kunstmuseum.
- Svend Wiig Hansen (1922 - 1997) var billedhugger, maler og grafiker og boede i mange år i Skagen, hvor han skabte nogle af sine hovedværker. En overgang var det meningen, at hans gigantiske skulptur "Mennesker ved Havet" skulle opføres på Grenen i Skagen, men da naturfredningsmyndighederne spændte ben, endte den i Esbjerg, hvor den er blevet et vartegn.
- Erik Liljenberg (1942 - 2014) er født og opvokset i Frederikshavn og flyttede i 1970'erne i Skagen. Han var før da en del af Aarhus Avantgarden og arbejdede sammen med Dan Turèll og Peter Laugesen, blandt andet er han kendt for sine bogomslag og mange bidrag til tidsskriftet Hvedekorn. Peter Laugesen sagde om hans prikværker: "De er ikke abstrakte, og selv om det ser sådan ud, er de egentlig heller ikke organiske, snarere kemiske og syntetiske".
- Svend Børge Larsen (Rav Larsen) (1912 - 2002) er en lokal folklore kunstner. Han solgte ravsmykker i Skagen indtil 1960, hvor ravet blev for dyrt, og han i stedet begyndte at male landskaber. Han sås tit gående med ravkæder om halsen, trækkende sin gammel ladcykel rundt i byen. Han stod ofte og malede på sine lærreder midt mellem turister og skawboer.
Vigtigt med dokumentation
Når mange stier er vigtige, er det fordi, at det er det, nye kunstnere bygger ovenpå. Skal de forholde sig til kunsthistorien om Skagen, skal historien være mere nuanceret end den, der starter og slutter med kunstnerkolonien omkring de velkendte figurer.
- Tag bare Asger Jorn. Da han vendte tilbage til Danmark fra Paris, konstaterede han, at der ikke var adgang til folkekunsten, kirkernes skulpturer og de norske stavkirker, som han interesserede sig for. Derfor hyrede han en af verdens bedste skulpturfotografer fra Louvre til at dokumentere det. Fordi eksisterer der ikke dokumentationen af noget, så eksisterer det jo nærmest ikke, siger Gorm Spaabæk, der har fokus på netop dette i den aktuelle udstilling.
- Jeg viser de alternative fortællinger og de "forkerte" ting. Kunstnerne der er røget ud af vores hukommelse, men som måske bliver genopdaget og gjort store en dag - som fx Pia Arke, der nyligt er fundet frem og for første gang har været vist på soloudstillinger på Louisiana og Kunsten.
- Havde man ikke gemt hendes materiale, kunne man heller ikke have gravet det frem, da noget i tiden gjorde, at hun igen blev fundet relevant.
En af kunstnerne, man lige nu kan opleve i Skagen Kunsthal, er Carsten Schmidt-Olsen, i år 70 år. Han sender en kærlig hilsen til sin far i form af en installation af venteværelset i den lægeklinik, faren stod i spidsen for. Mellem stolerækkerne, der står som dengang, ligger de originale ugeblade gennem alle årene. Foto: Lars Pauli
Vi mangler alternativer til malerier - og flere kvinder
Faktisk er et af de områder, hvor der er store huller i kunsthistorien i dag, netop værker af kvindelige kunstnere, mener Gorm Spaabæk, der gerne ser flere nordjyske museer kigge med friske øjne på deres kønsfordeling.
- Sidst jeg var på Vendsyssel Kunstmuseum, viste de en ophængning af stamsamlingen, og der var ikke mange kvindelige kunstnere, siger Gorm Spaabæk, der nævner Rikke Diemer og Kirsten Justesens kunstprojekt i 1970'erne i Hjørring , hvor kunstnere blev ansat på de lokale virksomheder, som et oplagt værk at tage op på Vendsyssel Kunstmuseum.
Derudover er der behov for en interesse for andre medier end maleri, mener han.
- En kunstner som Carsten Smidt Olsen er pioner på landsplan indenfor video, edb-kunst og robot-maleri. Han havde et avantgarde-galleri i Gl. Skagen i 1970'erne, men der er ingen, der følger op på det. Og når man så kommer op på fx Vendsyssel Kunstmuseum, er maleri i rammer og landskabsmotiver det gennemgående - jamen altså, siger han.
En af årsagerne til en mangel på nytænkning på mange museer er ifølge Gorm Spaabæk manglen på kunstnere i museumsbestyrelser. Noget der tidligere var en norm, i dag har kunstnerne indtaget rollerne som havemænd eller teknikere.
Det er en kunstnerisk disciplin at samle og bevare, Ancher-parret og Thorvaldsen gjorde det samme, og J. F. Willumsen havde et helt museum. Det samme gør Gorm Spaabæk, der selv er kunstner. Foto: Lars Pauli
- I 1930'erne var det kunstnere, der satte udstillinger op med andre kunstnere. I dag er det teoretikere, der ikke selv har håndværket mellem hænderne, og så begrænser åbenheden sig. Der kommer en afstand - man taler ikke længere med billedkunstnerne, men de andre teoretikere, der har skrevet om dem, og bygger videre på deres tanker, og der er et fokus på "rigtighed". Men det er jo vigtigt også at gøre det forkerte, som Poul Henningsen engang sagde. For kunst er noget dynamisk, hvor der skal eksperimenteres, og det er ofte det, der vækker den største modstand, der ændrer noget i os.
Men man kan jo ikke fortælle alle historier på en gang. Netop derfor har vi vel behov for folk, der kan skære igennem og vælge nogen ud til os og tegne de store linjer!?
- Nogle gange, men mange teoretikere følger ofte nogle meget smalle spor, og det betyder, at de sorterer en masse fra. Vi får bare hele tiden mere af det, vi allerede kender. Der er mange kunstnere og udstillinger, der har betydet utrolig meget for mig, men det ville være som at læse den samme bog endnu engang at genbesøge dem. Jeg vil gerne overraskes, jeg vil høre nye historier, og det tror jeg faktisk, at rigtig mange vil.
Udstillingen "Fortrængninger og dekomponering" i Skagen Kunsthal kan opleves frem til 21 august.
Gorm Spaabæk
- Indehaver af Skagen Kunsthal
- Uddannet billedkunstner og Cand. Phil. i kunstformidling fra Kunstakademiet i København.
- Medlem af Danske Grafikere, Vrå Udstillingen, Grafisk Værksted i Hjørring, Billedkunstnernes Forbund (BKF) og Kunstnersamfundet.
- Arbejder som producerende kunstner i maleri, grafik, tegning, foto, plakat, video, installation og skulptur, og har udgivet i bøger, tidsskrifter samt udstillet på en lang række udstillinger.
- Har kurateret mere end hundrede kunstudstillinger.
Birgitte Sonne
Journalist
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.